Jeg skulle jo ride klubmesterskaber i weekenden, hvis ellers jeg blev rask. Det blev jeg, men når det handler om lørdagens indsats og forhold, ville jeg ønske, jeg var blevet i sengen.
Hvor skal vi næsten starte det her indlæg? Jo, jeg tror, jeg roder rundt i tid og sted og begynder søndag formiddag på folden. Fritz skulle ind og ordnes til klubmesterskabet i spring.
Efter lidt mere tovtrækkeri (hvor han endda præsterede at lægge sig fladt ned to gange), fik jeg ham på højkant. Han fik vasket fusser og det nederste af halen, manen blev klippet til, og så kunne vi komme afsted. Men inden vi kommer så langt – skruer vi lige tiden tilbage til lørdag.
Når dressur er et overgreb
Der var nemlig en god grund til, at Fritz hellere ville ligge og sove på folden søndag formiddag: Lørdagens
klubmesterskab i dressur var et overgreb. Faktisk beskrev jeg det som dyrplageri, da jeg havde forladt ‘banen’ efter et forsøg på at ride LA2. Uhyrlige mængder regn havde i dén grad sat sit præg, så banen var én stor, fedtet mudderpøl, og det blev kun værre, jo flere vi red i den. Suk.
Jeg har tidligere været inde på, at Fritz ikke kan finde ud af at strække sine forben, så han kan få plads til bagbenene, som efterhånden er ret aktive. Og når man så ikke tør at gå frem heller, så går man nærmest i stå. Resultatet blev godt 60% og altså milevidt fra de karakterer, vi red LA2 til i vinters. På C-plan.
Der var ikke så meget at gøre efter forestillingen end at klappe hesten og slå fast, at det her ikke var hans skyld. Det var sgu et overgreb! Nr. 1, 2 og 3 i klassen blev i øvrigt også placeret som de tre første. Hullet omkring A blev nemlig kun værre, som klassen skred frem.
Der var mange, der var misfornøjede over den bedømmelse, de to dommer gav. Der blev også dømt lavt og ikke taget højde for, at bunden var komplet ubrugelig. Men jeg var faktisk tilfreds med min kritik – alt taget i betragtning.
Spring er bare yndlingsdiciplin
Nå, tilbage til Fritz, der absolut ikke gad udsættes for endnu et overgreb, da jeg hentede ham på folden i formiddags. Forståeligt nok. Han blev dog mildere stemt, da jeg skruede mordax i og undlod at flette ham.
Vi ankom til klubben i ok tid, og jeg fik hjælp til at holde Fritz, så han kunne blive sadlet op. Efter en god opvarmning var jeg på banen som nr. 2 og red fejlfrit. Vi havde en virkelig god tur.
Ingen af de andre var fejlfri i 1. runde, så jeg kunne sådan set bare padle helt roligt rundt i 2. runde, som var en metode B7, hvor tiden først tæller i 2. fase – i det her tilfælde efter spring nr. 6 af 12.
Derfor havde jeg besluttet ikke at ride stærkt på noget tidspunkt, men Fritz blev mere og mere ivrig, så på vej mod nr. 12 – den sidste – tog jeg ham lidt hjem… og rev ned. Suk. Store ko. Altså mig.
Han fik masser af ros alligevel, og nu kunne jeg jo så bare håbe på, at den eneste med 4 fejl i 1. runde ville rive ned eller ride langsommere i fase 2 end mig. Og så var heldet med mig.
Præmieoverrækkelse
Fritz sikrede sig med andre ord klubmesterskabet i spring i Haslev Køre- og Rideforening 2019, og mens dressur i mudder var et overgreb på den stakkels hest, var søndagens springning lige, hvad han trængte til <3
Læs også: Fuck it, jeg skifter sgu disciplin
Læs også: En rigtig god springtræning