Fritz er stadig midt i sin 2., 3, 4. chance, og i mellemtiden er jeg ved selv at blive udredt. Det er en langtrukken proces, og hvis jeg var en hest, var jeg sikkert endt i en Daka-vogn.

Fritz først: Han er nu blevet behandlet af en osteopat tre gange, og der har været meget at behandle på. Næste skridt er en ny scanning af gaffelbånd- og tilhæftning, og så besøger vi en dyrlæge med speciale i biomekanik for at afprøve min tese om, at den hest aldrig får et normalt bevægelsesmønster – men måske sagtens kan komme til at virke i et eller andet omfang.

Ødelægger min søvn

Så langt, så godt. Resten kommer til at handle om mig. Jeg har igennem længere tid bøvlet med smerter i varierende grad.

Længere tid er muligvis de sidste 5-10 år, men især det seneste år har det været rigtig slemt i min venstre hofte. Sagen er den, at jeg er skæv.

I lang tid har det været tydeligt, at taljen i højre side var mere lige, mens den venstre var mere kurvet. Og øverst på ydersiden af højre lår er jeg helt lige, mens jeg yderst og øverst på venstre lår buler ud. Billederne er fra 2018 og 2019 og viser det sådan set meget godt. (Og ja, de vender hver sin vej).

Jeg har sjældent ondt, når jeg rider, men ondt, når jeg står i ridehuset og ser på, at børnene springer. Sjældent ondt, når jeg står og sidder på arbejde, men ondt om natten, når jeg ikke har nået at ride, fordi mine vagter er så lange. Før sommer skiftede vi vores seng ud – og opdagede, at madrasserne var mindst 30 år gamle – og det har helt sikkert hjulpet. Men jeg kan stadig vågne om natten, fordi jeg skal vende mig, og den skide hofte bare gør naller.

Kan jeg ikke bare få binyrebark?

Så jeg har været ved lægen og har fået taget røntgen af mit bækken. Det var i juli. Og svaret: Ingen problemer, men en benlængdeforskel på 2,3 cm. Det ville jeg så umiddelbart kategorisere som et problem… Nå, men det jo i hvert fald ikke røntgenlægens problem, så min praktiserende læge lavede en henvisning til mere udredning.

Nu har jeg så – i oktober – været til samtale med en ortopædkirurg i det private, og herefter fået taget først røntgen af ryg og bækken og siden MR-scanning af det samme. MR-scanningen var forrige uge. Kirurgen har derfor slået fast, at jeg har skæv ryg (skoliose), og at der er forandringer i min ledlæbe i hoften (slå det op, – det er ikke perverst). Og hvad så…? Ja, så er næste skridt måske at få en kikkert stukket ind i hoften… Og i virkeligheden ville jeg måske bare gerne have en gang binyrebarkhormon og to dages boksro.

Man skulle have været hest

Var det her forløb så sket med en hest? Nej, det tror jeg simpelthen ikke, det var. For når hesten hverken kan tale eller passe på sig selv, er vi mennesker nødt til at være ekstra obs. Derfor undersøger vi dem til bunds, når først vi er i gang. Og sætter en behandling i gang hurtigst muligt. Eller, som i Fritz’ tilfælde: Giver op og anbefaler pension eller aflivning.

Så… jeg kunne ikke lade være med at grine af denne vittighed:

En dyrlæge er hos lægen: 

Lægen: Nå, hvor har du så ondt henne?

Dyrlægen: Haha, så let slipper du altså ikke!

Topfoto af Jimmy Leen Friis