Når der er lidt lang tid mellem militarystævnerne, er det godt at holde sig i gang med masser af træninger og så et par stævner i dressur eller spring. Især det sidste har været helt super for mig og Fritz i denne måned.
Men lad det være slået fast med det samme: Jeg skifter ikke disciplin. For nogle uger siden var jeg jo i Værløse for at ride LB* og LB**, og det blev til placering i LB*. I går drønede vi så til Slagelse for at ride de samme to klasser. Lidt impulsivt, eftersom jeg meldte efter fristen. På grund af få starter kom vi alligevel med.
Total luksus at have Rikke med til at sadle op
30 graders varme og sløjfe med hjem
Vi var kun 8 i LB* og 9 i LB**, men selvom Rikke var så sød at tage med mig, så vi var i god tid, blev jeg alligevel lidt presset. Jeg fik skyndt mig lidt vel rigeligt til banegennemgangen, men fik til gengæld varmet det op, jeg gerne ville.
Fritz var mærket af de 30 graders varme, og han blev aldrig rigtig frisk ude på opvarmningen. Vi fik dog et par gode spring med både kort og langt afsæt. Selve turen var en blanding af gode og knapt så gode spring, og så en tilridning til 10’erne, der er helt godnat. Nummeret på 10’eren var væltet, og piloten var simpelthen på vej til at tage 5’eren igen. Bare bagfra. I sidste øjeblik får jeg rettet ham hen mod 10’eren, og så er han bare en guttermand og tager den nærmest fra stående. Nogle gange tror jeg altså, springning er hans bedste disciplin.
Hurtigste tid = rød sløjfe, dotering – og så en kasse med 8 stykker smørrebrød fra Lyngegryden i Slagelse. Som var lavet og stod klar til afhentning i køleskabet i rytterstuen. Så der var lige højtbelagt med fiskefilet til både groom og pilot før afgang.
Rikke får lige en mad som tak for sin indsats
2 i dobbeltspringet
Inden afgang skulle vi dog lige have den der LB** overstået, og her var rytmen langt bedre, og piloten huskede banen. Hele vejen rundt. Det blev også til et par kække vendinger, og vi sluttede da også lige med nød og næppe i hurtigste tid. Meeen.. der røg en bom i fase 2, hvor jeg maser lidt på for at nå 23 meter på 5 galopspring. Min fejl.
Undervejs får Fritz også lagt 2 galopspring ind på de der 7,60 meter i dobbeltspringet. Imponerende, at han kan, men ikke så smart, så vi må hjem og øve videre på fremadridningen.
Og så tror jeg i øvrigt, han får en let dag mandag. Han skal gå militarystævne i Gärds i Sverige på søndag, og det skal han være frisk til. Jeg glæder mig – det er mange år siden, jeg har redet i Gärds sidst. Og nej, jeg kommer nok ikke til at skifte disciplin til ren springning, selvom det pt er der, vi er bedst til at hente sløjfer <3
Læs også: Rider du stævner for at vinde?
Læs også: Man lærer mest af at fejle – heldigvis