Slut med panik i traileren
Ad Advertorial

Slut med panik i traileren

26. maj 2019 Af Louise Hededam

Jeg har tabt taget fra traileren på Storebæltsbroen. Jeg har haft mere end én hest, der er gået amok i traileren. Lige nu har vi en pony, der er begyndt at lægge sig ned, når vi kører, og så har vi en pony, der panikker, når hun skal ud af traileren. Nogle af problemerne er der heldigvis råd for.

Jeg kører med mine heste i traileren mindst to gange om ugen – og i perioder op til 5-6 gange. Uden ridebane hjemme er det nødvendigt at køre i ridehus om vinteren, og både ungerne og jeg får undervisning nede i klubben, hvor vi også er nødt til at køre. Og så har jeg også en del stævner at køre til.

Min yngste datters pony, Gaby, har været lidt af en mundfuld at køre med, fordi hun til at starte med nægtede at gå ind i traileren. Og siden det lykkedes at få hende til at gå ind, har vi kæmpet med at få hende til at stå roligt, indtil vi har åbnet bagbommen og kan tage hende ud.

I denne måned har jeg fået en ny trailer, og selvom jeg har været glad for den gamle, så er jeg foreløbig meget imponeret over den nye.

Det røde lyn

Martin Vang fra Glad Trading, som står bag Ifor Williams Danmark, har sørget for, at jeg kunne få den flotteste trailer.

Jeg har igennem længere tid ønsket mig at skifte min Cheval Liberté 2004 ud med en nyere model. Ikke fordi den fejler noget, men jeg kunne godt ønske mig lidt flere features og har længe kigget på forskellige andre trailere.

Under Herning i år mødtes jeg så med Martin og Peter fra Glad Trading i Kalundborg, som har agenturet på Ifor Williams-trailere her i Danmark. Vi blev enige om, at jeg i et år skal køre med en funklende ny HBX506 med rødt tag.

Da min bil kun må trække 2 tons, blev vi enige om 506’eren, som vejer 865 kg. Har man en bil med bedre evner end min, kan man vælge 511’eren, som vejer 945 kg, men også er længere og bredere end 506.

Og når jeg nu har plads til mit habengut i bilen, mente jeg ikke, jeg havde brug for sadelskab i traileren. Jeg synes rigtig ofte, der er dårlig plads til at håndtere hestene i traileren, når der er indbygget sadelskab.

Der er virkelig god plads foran i traileren, selvom man har en stor hest stående.

Masser af plads i traileren

For et par uger siden fik jeg så min nye trailer – og wow, den er fed! Den er selvfølgelig med aluminiumsbund, og når jeg nu havde fravalgt sadelskabet, har jeg fået frontrampe i stedet.

Det, der har overrasket mig mest ved traileren er, hvor meget plads der er foran hestene inde i traileren. Ifor Williams har bygget traileren længere ud foran på trækket, hvor der normalt bare er ‘spildplads’.

Det betyder, at jeg kan stå derinde uden at føle mig mast af heste og hønet, og det betyder også, at der er god plads til både mig og pigerne, når vi skal løsne ponyerne og gøre dem klar til at komme ud.

Genial udstigning via frontrampe

Nå, men det jeg faktisk er blevet allermest glad for, det er frontrampen. Der findes andre mærker med frontrampe, men det er noget af det, jeg altid har kendt Ifor Williams for. Og jeg har altid syntes, at det var lidt fjollet, for det er ikke ret svært at lære hestene at bakke ud.

Men jeg er blevet klogere 🙂

Her kan I se, hvordan Gaby reagerer i den gamle trailer, når jeg åbner rampen. (Beklager, at det er på siden…)

Og sådan bliver hun ved, til hun er ude.

Jeg har udviklet en evne til at åbne rampen en anelse, stikke hånden ind og løsne splitten, og så smide rampen ned samtidig med, at jeg banker bagbommen op og passer på ikke at få en pony i hovedet. Ikke rart for nogen af os – og Agnes bliver altid lidt skræmt.

Derfor måtte Gaby og Agnes være de første til at teste frontrampen i den nye trailer:

Agnes skal lige lære, at hun skal gå den anden vej, når de kommer ud, men det var virkelig rart at kunne læsse af i god ro og orden. Indi og Tilde kom lige så fint ud bagefter.

Historien om dengang, jeg mistede taget på Storebæltsbroen, får I en anden gang 🙂

Her kan du læse mere om de mange modeller af Ifor Williams-trailere.

Læs også: Sådan kører du med hesten i sommervarmen

Læs også: Hvad er egentlig en rigtig børnepony?