Skal Danmark afholde VM? Kan vi?

Skal Danmark afholde VM? Kan vi?

21. juni 2019 Af Louise Hededam

Kampen om at blive vært for VM spidser til – og Danmark er stadig inde i varmen.

WEG, World Equestrian Games, bliver til World Championships, VM, og Danmark er med i kampen om at blive vært i 2022. Nogle af os husker med begejstring tilbage på EM i Herning i 2013. Jeg var der som reporter for DR og fik lov at kommentere springning i radioen og lave mixed zone-interviews med blandt andre Nathalie zu Sayn-Wittgenstein. Det var ret nyt for mig at lave hestejournalistik, så jeg var en smule starstruck.

Det lykkedes mig at få nogen til at tage et billede af mig og Nathalie til EM i 2019. Mobilkameraerne var ikke ret gode dengang.

Det var et fantastisk stævne at være vidne til, selvom mine kolleger på DR Sporten var noget ængstelige for græssets tilstand på FC Midtjyllands hjemmebane i Herning. Jeg tror nu nok, det

Ja, det er Valegro og Charlotte Dujardin på billedet her. Det ved jeg, fordi jeg har skrevet det i et facebookopslag. INGEN kan jo genkende nogen med den billedkvalitet 😀

overlevede en uges tid dækket af fiberbund 😉

VM med spring, dressur og para-dressur

Der var topdressur og -springning inde på stadion, og så var der lagt para-dressurbaner lige udenfor, så det var let at få oplevet begge dele.

Det er igen Herning, der er tænkt som showground, og det er blandt andre Jens Trabjerg og Casper Cassøe, der kæmper for at få mesterskabet til Danmark.

Det var Eurodressage, der i går skrev, hvilke ti tilbageværende lande, der kæmper om mesterskaberne. Det så sådan her ud:

Vi kæmper videre.Ser spændende ud.

Slået op af Jens TrabjergTorsdag den 20. juni 2019

Vælg velfærd og rettigheder til

I det danske bud er det springning, dressur og para-dressur, der er ønsket. Sådan var det også til EM i 2013. Indrømmet, – det havde været fedt at få VM i military på dansk jord, men vi har ikke en bane, der kan måle sig med de steder, der normalt afholder VM i min disciplin. Så er det bedre at lade være.

Så er spørgsmålet bare, om FEI vælger at tilgodese de ansøgere, som ønsker at holde VM i alle discipliner, som Line tidligere har skrevet om.

I givet fald er Saudi Arabien inde i billedet, og jeg vil for menneskerettighedernes skyld håbe, at FEI ikke lader sig forblænde af olie og monetos og vælger et land, der går mere op i menneskerettigheder og hestevelfærd. Italien er også med i kampen om et samlet VM for alle discipliner, og det kunne alt andet lige også være et spændende sted.

Beslutningen om, hvor VM i 2022 ender, bliver taget i november i år. Kan Danmark arrangere? Ja, det kan vi godt.

Læs også: Meget gik galt under WEG i Tryon

Læs også: De er udtaget til VM i Tryon