“Ingen hov, ingen hest” har vi vist alle hørt på et eller andet tidspunkt. Der har derfor også været mange måder at sikre sig, at hesten har en hov at gå på, både med og uden sko af alle mulige materialer. Nogle bekender sig til jernsko og er helt sikre på, at hesten ikke kan leve uden, mens andre bekender sig til ingen sko og mener, at hesten ikke kan leve med sko.

Barfodstilgangen

Fortalere for barfodstrimning og skoløse heste mener ofte, at en sko forhindrer hovens naturlige bevægelse, hvorved hovens funktion med at pumpe blodet tilbage op gennem benet begrænses. Derudover tales der ofte om, at bevægelsen ændres, både ved at den øgede vægt i bunden giver en anden måde at svinge på, og ved at selve slaget mod jorden ikke absorberes på samme måde.

Til Horse and Hound siger Ralitsa Grancharova, en bulgarsk dyrlæge, der beskæftiger sig med barfodstrimning og mener, at dette er vejen frem:

– Fordi de hæmmer den naturlige bevægelse og fysiologi og funktion i hoven, kan sko give anledning til ubalanceret hov, der ikke reagerer rigtigt på påvirkninger fra underlaget, hvorfor de kan være en årsag til haltheder.

Ofte når heste afskos, oplever ejeren, at hesten bliver halt. Her synes Ralitsa, at en boot kan være vejen frem i overgangsperioden, men han stiller også spørgsmålet:

– Hvis en hest kun kan klare at arbejde med rytter på, når den er skoet, skal den så rides på i det hele taget?

Smedens oplevelse

Sko og boots kan beskytte hoven mod slid og dermed sikre, at hoven altid lander plant og i den samme vinkel. Beslagsmed Graham McBurney siger til Horse and Hound:

– En god smed ser på, hvordan hesten bevæger sig i skridt og trav og vil stræbe imod et korrekt nedslag. Vi kan trimme hoven på en bestemt måde og lægge en sko på for at opnå det. Efter min mening er det korrekte nedslag det allervigtigste, når man skor en hest.

Mange problemer afhjælpes ofte med sko, så som sygdomme som spat, ringfod, forfangenhed og hovsenebenssyndrom. Her kan man netop ændre den måde, hvorpå hesten sætter hoven i jorden, så den ikke belaster det område, der er ramt, og hvor det kan være et problem i benstillingen, der har givet anledning til lidelsen.

– De seneste år har der været foretaget en række studier og videnskabelige undersøgelser, der beviser, at bestemte typer af sko og måder at lægge dem på, kan afhjælpe benstillingsproblemer, siger Graham McBurney.

Forskning har ikke kunnet give noget svar

Der er foretaget en del forskning inden for området, men det er endnu ikke lykkedes for studierne at vise en direkte sammenhæng mellem hovens udseende, sko/ikke sko og skader. Derfor er det ganske ofte anekdoter og enkeltoplevelser, der ligger til grund for hesteejerens valg. Af den forskning, der er foretaget, kan nævnes studier fra Queensland Universitet på vilde heste i New Zealand og Australien. Her har man forsøgt at kortlægge, hvordan vilde hestes hove ser ud, da disse ofte bliver brugt til at bestemme, hvordan barfodstrimmere modellerer hoven.

Studierne viste, at man ikke bare kan finde én hovfacon på vilde heste men ganske mange, alt efter hvilket miljø de lever i. Derudover fandtes der ganske mange skader associeret med hårdt slid og forkerte vinkler. Især blandt heste, der lever på hårdt underlag, blev der fundet skader som hovsenebensforandringer og forfangenhed opstået som følge af forkert belastning. Forskerne her vil altså ikke anbefale, at man modellerer tamhestes hove efter deres vilde slægtninge.

Omvendt har Dr. Hillary Clayton (samme forsker som lavede undersøgelsen om udstyr i samarbejde med Mette Uldahl) vist, at hove, uden sko, der trimmes efter en teknik, der lader sålen komme ned i niveau med jorden og har lavere dragter, bliver sundere og med en bedre facon.

Rytternes oplevelser

Horse and Hound har også talt med rytterne om, hvad de oplever. Lucy Straker, der rider international dressur, har sko på sine heste.

– Jeg kan godt lide, at mine heste bliver skoet med en lang sko bagtil for at hjælpe med at give stabilitet, specielt på baghovene. Det afhjælper slid længere oppe i benet, når de skal arbejde hårdere og tage mere vægt bagi, siger hun.

Hun får skoet sine heste hver femte uge for at sikre sig, at vinklen aldrig ændrer sig for meget.

– Vinkelændringer, der kommer med vækst over tid, kan give anledning til problemer, især når vi beder vores heste om at arbejde så hårdt, som vi gør på topniveau, fortæller hun.

I distancesporten er det en anden måde, man belaster sin hest på, og her har Nicola Freud, der rider 160 km ved internationale stævner, fundet ud af, at det virker bedst for hende uden sko.

– At finde en smed, der kan og vil leve op til det utroligt store krav, vi stiller, er så godt som umuligt, siger hun.

Nicola er nødt til at få trimmet sine heste hver fjerde uge, og hvis de skal skos, skal det ske inden for 10 dage før et større stævne, og det er nærmest hver uge i sæsonen. Smeden ville derfor nærmest være nødt til at komme dagligt for at få det til at hænge sammen.

– Vi kan ikke gå på kompromis og har derfor fundet ud af, at hvis vi kan trimme løbende og så lime en sko på, når det er nødvendigt, så giver det de bedste resultater, forklarer distancerytteren.

Rachel Claridge, der også rider distance, oplevede, at efterhånden som hun rykkede op i klasserne, blev det svært at klare sig uden sko, og hun har derfor bredere jernsko og en sål på.

Findes den korrekte løsning

Med så mange forskellige erfaringer og gode grunde til at gøre det ene eller andet, er det bedste, man kan gøre som ejer, at lytte til sin hest, sin dyrlæge og sin smed/trimmer. Det, der gør, at hesten fungerer, er den korrekte løsning for den givne hest, og det afhænger af både valg af disciplin, hestens bygning, og hvordan den ellers holdes.