Forfangenhed er en af de mest frygtede sygdomme blandt hestefolk. En ramt hest har store smerter og kan ofte knap stå op. Dette skyldes, at lamellerne, der holder hovbenet på plads inde i hoven, bliver slappe. Dermed kan hovbenet rotere og i grelle tilfælde komme ud igennem sålen på hesten.

Hvis først hovbenet er roteret, kan man ikke flytte det tilbage på plads, og hesten vil derfor ofte have problemer efterfølgende. I et nyt studie har forskere fra Finland, England og USA samlet den seneste forskning om forfangenhed. Studiet indikerer, at forfangenhed i de fleste tilfælde er et symptom på en underliggende stofskiftesygdom og ikke som tidligere ment en sygdom i sig selv. Man kan derfor begrænse nye anfald ved at behandle den underliggende sygdom.

Hormoner som hovedfaktor ved udvikling af forfangenhed

Historisk er forfangenhed blevet associeret med for meget stivelse og sukker uden skelen til hormoner. Det helt store vendepunkt for denne tanke kom med et studie på welsh- og dartmoorponyer. Her sammenlignede man ponyer, der under de samme forhold enten havde eller ikke havde udviklet lidelsen.

Det viste sig, at især et højere basis insulinniveau, en højere koncentration af triglycerider i plasmaet og en højere body score gav risiko for forfangenhed. Insulinniveauet kunne være op til fem gange højere hos heste med tendens til sygdommen. Disse fund er siden blevet bekræftet og kædet sammen med blandt andet EMS.

De mange studier har ført til, at forfangenhed nu i vid udstrækning betragtes som et symptom på en underliggende sygdom. For langt de fleste tilfælde er dette en hormonel forstyrrelse, der især omhandler insulinniveauet. Forfangenhed kan også opstå på grund af andre faktorer såsom halthed på det modsatte forben, men er altså oftest betinget af hormonelle sygdomme. Dermed er der åbnet for helt nye muligheder for at forhindre gentagelse af anfald og dermed kraftigt forbedre prognosen for ramte heste.

Ringe på hoven kan være den første indikation

Ofte bliver forfangenhed opdaget, når hesten har smerter. Dermed er det ofte for sent at gøre ret meget andet end at smertestille. Studiet her har dog vist, at for heste, hvor årsagen til sygdommen er hormonelt betinget, udvikles der ofte ringe på hoven, inden smerte indtræffer. Dette giver en mulighed for behandling, som er udvidet i forhold til, hvis man venter, til smerte er indtruffet. Ringene er meget karakteristiske og er bredere i bunden end mod toppen af hoven. De har tidligere været forbundet med kronisk forfangenhed, men kan altså måske vise sig at være et tidligt tegn.