Lørdag afholdt Dansk Ride Forbund sit årlige repræsentantskabsmøde, og næsebåndsreglen var til debat, foranlediget af et af de indkomne forslag. Et af synspunkterne i debatten var, at undersøgelsen ikke kan bruges til at konkludere, at stramme næsebånd fører til skader i munden. Efter en del snak frem og tilbage besluttedes det dog at beholde næsebåndsreglen i sin nuværende form – blandt andet fordi – blev det argumenteret – at det ville være et skidt signal at sende, hvis man trækker en regel tilbage, som er lavet med øget hestevelfærd som begrundelse.

Her kan du læse om baggrunden for indførslen af reglen:

Pr 1/1 2018 trådte den såkaldte næsebåndsregel i kraft. Her har Dansk Rideforbund støttet sig op ad et studie foretaget af Mette Uldahl og Hillary Clayton, hvor man har målt stramheden af næsebåndet og relationen til læsioner i munden. Reglen betyder i praksis, at teknisk delegeret kan udtage heste til kontrol. Ved kontrollen vil teknisk delegeret indsætte en målepind, designet og produceret af Dansk Rideforbund, mellem næseryggen og næsebåndet. Kan målepinden ikke være der, er næsebåndet for stramt.

Reglen har givet anledning til meget debat, hvor blandt andet Dansk Rideindstruktørforening har indgået i dialog om reglen, og er modstander af reglens udformning og anvendelse i praksis. Men hvad ligger egentlig til grund for denne regel. Ridesport.nu har kigget på artiklen udgivet i Equine Veterinary Journal.

Mundlæsioner betyder ikke altid blod

Studiet er foretaget ved danske konkurrencer i perioden februar 2014 til december 2015. Udvælgelsen af heste til studiet er foretaget således at andelen passer til andelen registreret over året. Således var der 1383 dressurheste, 1454 springheste, 113 militaryheste og 193 distanceheste.
Efter endt ridt blev hesten udtaget til kontrol, her blev hestens mundvige (både huden omkring og slimhinden) kontrolleret. Det blev noteret, om der fandtes tegn på skader og/eller blod, samt om skaden var på huden eller slimhinden i mundvigen. Samtidigt blev næsebåndets stramhed målt på næseryggen, disse målinger blev delt ind i tre kategorier: under 2 cm, mellem 2 og 3 cm og over 3 cm. Det var inden studiet blevet vurderet, at mellem 2 og 3 cm svarer til to damefingre på højkant, et mål som historisk er blevet brugt til at vurdere, hvor stramt næsebåndet skal være.

Da det efterfølgende viste sig, at antallet af heste med blod ved læsionerne var for lavt til at kunne lave meningsfuld analyse, blev det besluttet at enhver indikation på læsion, uanset positionen og fundet at blod, ville blive brugt som indikator for skader i munden.

Næsten 10 % af hestene viste tegn på skader i munden

Samlet set havde 9,2 % af hestene læsioner og/eller blod i mundvigen. Skaderne var fordelt på 3,8 % med skader på huden, her blev fundet blod i 0,6 % af tilfældene, og 6,1 % af hesten havde skader på slimhinden, med blod i 1,0 % af tilfældene. Der blev ikke set nogen forskel på højre og venstre side, men der var dog en tydelig sammenhæng mellem siderne, således at heste der havde skader i en side af munden, også ofte havde i den anden side.

Kun det øverste næsebånd har betydning

Næsebåndenes typer blev delt ind i øvre og nedre næsebånd. Således at engelsk næsebånd, den øverste strop på hhv. kombineret, Micklem og krydsnæsebånd er kategoriseret som øvre næsebånd og hannoveransk samt den nederste strop på kombineret, Micklem og krydsnæsebånd er kategoriseret som nedre næsebånd.
Ved denne inddeling sås en signifikant sammenhæng, mellem hvor stramt det øverste næsebånd var og læsioner i munden. Men der var ingen sammenhæng mellem stramheden på det nederste næsebånd og læsioner i munden. Det blev fundet at hvis man løsnede det øverste næsebånd en kategori faldt antallet af læsioner i munden med 34 %.

Værre at ride helt uden næsebånd

Mere interessant var det, at det at ride uden det øverste næsebånd gjorde en forskel i den forkerte retning. Umiddelbart skulle man tro at når man så effekt ved at løsne næsebåndet, så ville det være at foretrække at ride helt uden. Men studiet viste at der var 2,39 gange så mange læsioner i munden på heste uden næsebånd, som der var på heste med næsebånd i den løseste kategori. Således at der faktisk var flere heste med hul i munden når de blev redet uden næsebånd (13,74 %) end hvis de blev redet med næsebånd strammere end 2 cm mellem næseryg og næsebånd (10,79 %).