Danmarks nye podcast om ridesport er på gaden

Danmarks nye podcast om ridesport er på gaden

31. marts 2018 3 Af Louise Hededam

Ridesport.nu lancerer i dag den første danske podcast om ridesport.

Lyt lige her:

Podcasten Ridesport.nu udkommer to gange om måneden og vil være tilgængelig her på sitet. Bag podcasten står Louise Hededam, journalist og tidligere chefredaktør på Everhorse.

– Vi bruger utroligt mange timer med at slæbe hø ind, muge bokse og køre rundt i landet med trailer på, og i stedet for at lytte til tilfældig radio eller gå og tale med os selv, kan vi nu fordybe os i den sport, vi alle elsker, siger Louise Hededam, som er producent og vært på podcasten.

Vært på Hestepodcasten Ridesport.nu, Louise Hededam. Foto: Kaj Frøhling

Podcasten kommer til at dække en bred vifte af emner. Nogle vil lægge op til debat, mens andre vil tage fat i nørdede detaljer om ridesport, og andre igen vil komme tættere på nogle af de ryttere, som vi andre kan lære noget af.

I dette første afsnit kan du møde hestehandler Hans Jørgen Hoeck, avler Bo Brink og landstræner Lars Trier Kjøller.

– Jeg glæder mig til at lave massevis af podcasts. Der er så utroligt mange spændende mennesker og emner i vores elskede sport, som jeg ser meget frem til af tage fat i, siger Louise Hededam.

Al kontakt vedrørende det redaktionelle, herunder også ønsker til indhold, kan stiles til Louise Hededam på [email protected].

Vil du høre mere om muligheden for at være en del af projektet og blive sat ind i annonceringsmulighederne, så kontakt [email protected].