De fleste, der rider stævner, har haft en oplevelse af, at hesten bliver stresset undervejs. En del studier har dog vist, at det ikke er selve stævnet, der gør dem stressede, men mere det at være i et nyt miljø. Dette kommer nok ikke som den store overraskelse, men i et nyt studie har forskere undersøgt, om hestens stressniveau påvirker resultaterne.

I et samarbejde mellem forskere fra Danmark, Norge og Østrig har man målt koncentrationen af kortisolindholdet i spyttet hos dressur- og springheste, både hjemme og ved stævner. Kortisol er et af de stoffer, der udskilles, når heste er stressede, og det er derfor en almindeligt anvendt metode til at vurdere, hvordan hesten påvirkes af en given situation. 126 heste indgik i forsøget, og prøver blev taget flere gange om dagen under stævnet, hvor de var opstaldet. Prøverne blev i så høj grad, det var muligt, taget på de samme tidspunker hver dag – hvis ikke dette var muligt, blev der taget hensyn til faktorer som fodring, træning og lignende. Dette var for at overvåge svingninger i kortisolniveauet.

Svingninger i kortisolniveauet sammenlignelige med hjemme

Alle heste svinger op og ned i kortisolniveau over en dag. Det er helt normalt og er en naturlig reaktion på påvirkninger i løbet af dagen. De samme svingninger blev observeret hos hestene under stævnerne.

– Dette er med al sandsynlighed positivt. Hvis rytmen bliver brudt, er det et tegn på for meget stress, sagde Rikke Munk, en af forskerne bag undersøgelsen, til The Horse.

– Det er muligt, at man kan få information om, hvorvidt hesten finder forskellige situationer stressende ved at måle på rytmen for kortisolniveauet.

Kortisolniveauet hænger ikke sammen med resultaterne

Forskerne havde egentlig forventet at se en sammenhæng mellem kortisolmålingerne og resultaterne. Normalt forventes det, at let forøget stressniveau kan være positivt i forhold til præstation, mens for meget gør præstationen dårligere. Denne sammenhæng er kendt som Yerkes-Dodsons lov og er almindeligt accepteret.

Studiet her viste dog ingen sammenhæng mellem stressniveau og resultater. Rikke Munk mener, at man skal være varsom med at tolke for meget på det og håber, at fremtidig forskning vil kaste lys over netop denne del af studiet.

– Man skal altid være forsigtig, når man finder ikke-signifikante sammenhænge.

Dressurheste mere stressede end springheste

Der har tit været snak om, at dressurheste er lettere at gøre nervøse, og studiet her viser da også, at dressurhestene generelt har et højere stressniveau. Således målte man i gennemsnit højere niveauer af kortisol hos dressurhestene under hele konkurrencen, altså også når de bare stod i stalden, end hos springhestene.

– Jeg tror, det er et symptom på, hvordan vi passer dressurhestene. Normalt fjerner man alt, der kan forstyrre dem fra deres miljø i stedet for at vænne dem til forskellige forstyrrende elementer. Det er også sandsynligt, at nogle af temperamenttrækkene handler om, hvilken type af hest man fremelsker, når det kommer til gangarter og følsomhed overfor rytterens signaler, siger Rikke Munk.

En af de andre forskere i studiet, Janne Winther Christensen, kommenterede yderligere på dette fund:

– Tidligere studier har vist, at vi måske har fået fremavlet frygtsomme dressurheste. Når man udvælger avlsdyr på baggrund af ekstraordinære og spændte gangarter, er der med stor sandsynlighed sammenhæng med frygtsomhed. Jeg tror, der har været en tendens til, at en lidt spændt hest får højere point i dressurkonkurrencer. Dommeren og i nogen grad også publikum bestemmer, hvilken hest der er den bedste. Hvis en hest ofte eller hele tiden er stresset, er der negative konsekvenser både for indlæring, helbred og reproduktion. Så i mine øjne er en hest, der er let at stresse, ikke en god dressurhest, og afslappethed burde blive belønnet i konkurrencer.

Hold hesten stressfri derhjemme

De fleste af os vil gerne have, at hesten får så behagelig en oplevelse som muligt og med så lidt stress som muligt. Dette foreslår Janne Winther Christensen at løse hjemmefra:

– Det er med stor sandsynlighed en fordel at forberede unge heste på konkurrencemiljøet ved at give dem nogle gode oplevelser i nye omgivelser. Jeg tror ikke, det er muligt helt at forhindre stress hos heste, der deltager i konkurrencer, så det vigtigste er, at de har et godt hesteliv derhjemme. Det vil sige daglig fold med andre heste, nok grovfoder og tilpasset træning med anvendelse af læringsteori. Det vil reducere den negative effekt, som stress fra konkurrencer vil give.