Signes blog: Sadeleventyr eller sadelhelvede?

Signes blog: Sadeleventyr eller sadelhelvede?

9. marts 2018 Af Louise Hededam

Da jeg for 8 år siden fik min første hest og skulle købe sadel, glædede jeg mig, for jeg havde sat hele 5000kr af til sadel køb. Det var ret meget, syntes jeg selv, og jeg var sikker på, jeg kunne få en rigtig lækker sadel for de penge.

Mit sadeleventyr skulle dog vise sig at blive lidt af et helvede, da min hest har et kort sadelleje og en flad lige ryg.. Nu 8 år senere, har jeg været igennem et utal af sadler og sadelmagere, samt omstopninger – der er gået både godt og skidt. Jeg ved efterhånden lidt mere om sadler end da jeg startede, og jeg har gjort mig en del erfaringer.

Derfor har jeg valgt at skrive lidt om mine oplevelser, så andre forhåbentlig kan lære af mine fejl og erfaringer.

Jeg har haft sadler fra Kieffer, Bates, Prestige, Kentaur, HDR, Trainer, Passier, Stübben, Albion, Jeremy Rudge, og senest en WOW sadel. Nogle har ligget ok, og andre har på trods af utallige omstopninger aldrig ligget godt. Selvfølgelig har min hest ændret form og muskel sætning igennem årene, men set i bakspejlet, har nogle af sadlerne haft en helt forkert form til min hest, hvilket en sadelmager i min optik burde have informeret mig om. I gennemsnit har hver sadel kostet mig 4000kr samt ca 1500kr i tilpasning. Til sammenligning kan du i dag få en custom-made sadel til ca 20.000kr. De fleste sadler har jeg dog kunnet sælge igen uden store tab, men jeg har også købt sadler med tab; 1 kunne kasseres pga knækket bom, en anden viste sig at være i voldsomt dårlig stand (sælgeren forsvandt efterfølgende og lukkede sit tlf nr) og en enkelt gang ødelagde en sadelmager en ellers udmærket sadel. Dette er for at illustrere, at jeg kunnet have sparet mig selv for mange år, med dårligt tilpassede sadler, uden at det havde kostet mig meget mere.

Når man skal købe en sadel, er der flere faktorer der spiller ind, i fht om sadlen vil kunne tilpasses hesten.

  • Flad eller tagformet ryg
  • Buet eller lige ryg
  • Længde på hestens sadelleje
  • Markeret manke eller ikke
  • Hestens skulder – skrå/lige

Medmindre man får bygget en sadel med udgangspunkt i hestens form, skal man være opmærksom på ovenstående faktorer, det kan nemlig blive dyrt at lade være […] Læs mere på Signes blog, signekrusell.dk