Giver det mening at betale i tusindvis af kroner for at ride stævner, hvis man ikke gør det for at vinde? Ja, vil jeg påstå!

Jeg skrev på messenger forleden med en god veninde, og det handlede lidt om vores stævneplaner de kommende måneder. Min veninde har født børn og skal derfor have sig selv og hesten i form, så det blev min stævneplan, vi brugte mest tid på.

Military er jo som disciplin begrænset af, at vi har ganske få klasser. Hvis vi skal tage de gængse for heste, så er de: CNC80, CNC90, CNC100, CNC1*, CNC2*, CNC3*, CCI4* og CCI5*. 80 er (i min optik) en introduktionsklasse, som fungerer fint til de helt unge heste, samt til urutinerede ryttere. Men ellers er 90 at betragte som en begynderklasse. DM for J/YR går i 2*, mens NM og DM for senior går i 3*. EM går i 4*. You get the picture. 1* er i øvrigt en ny højde, der er proppet ind i det gamle skema, og som man eksempelvis ikke udskriver i Sverige. Så et ‘normalt’ spring vil være fra 100 til 2*.

2* nu – måske(!) DM senere

Jeg har haft en ambition om at debutere Fritz i 2* i år (altså gammel 1*). Han har på to år gået 18 militarystævner, og fået – hold nu fast – TO placeringer! Og jeg måtte tjekke det på Go, for jeg kunne ærligt talt ikke selv huske det. For mig er det nemlig vigtigere at udvikle og uddanne mine heste end at vinde præmier.

Derfor har vi også lagt en stævneplan for Fritz, som efterlader mulighed for at gå både op og ned i niveau, afhængigt af hvordan sæsonen ellers forløber. I den oprindelige plan stod der derfor helt forsigtigt og med kursiv, at vi kunne prøve at blive klar til DM, der ligger i september. Efter weekendens stævne er det dog blevet tid til at se på planen igen, og det bliver næppe sidste gang.

Klar til 2*

Vi lagde sæsonen ud med to gennemførte ture i CNC100 i Sverige uden fejl på forhindringerne i terrænet. Derfor blev det besluttet, at vi kunne få debut i 2* i Haslev, som er vores hjemmebane, søndag d. 28. I princippet har vi trænet to gange på banen i år, men Fritz har skjult en hovbyld og var derfor ikke på toppen til den ene træning. Om det var årsagen, eller om det var hestens manglende erfaring eller rytterens manglende skarphed, der resulterede i tre stop i søndags, skal jeg lade være usagt. Men faktum er, at vi for første gang nogensinde ikke gennemførte terrænet.

(Her dog en linje, der gik helt super)

Min veninde, jeg nævnte tidligere, skrev til mig i sidste uge, hvorfor jeg ikke bare blev i 100 (som til et stævne i maj måned er væsentlig billigere end niveauerne over) for at ride efter en præmie. Som du måske har forstået lige nu, er det der med præmier ikke sådan noget, der vælter ned over mig og Fritz, så jeg har kun uddannelsesperspektivet for øje. Og med vores tur i søndags in mente må næste skridt på uddannelsesstigen være et skridt ned, – og derfor rider vi enten 100 eller 1* til næste stævne.

Om vi så rider 100 for at tage en selvtillidstur, eller vi melder i 1*, så det lugter lidt af udfordringerne i 2*, det vil træningen den kommende uges tid afsløre. Uanset hvad regner jeg i hvert fald ikke med at ride efter præmier.

PS. Jeg havde en super tur på springbanen, som du kan se her: