Når ponymors puls overstiger rytterens – Tildes første Subaru Cup

Når ponymors puls overstiger rytterens – Tildes første Subaru Cup

12. maj 2019 0 Af Louise Hededam

Min 11-årige datter har søndag været til sin første Subaru Cup. Det gik rigtig godt, selvom det var meget hårdt at være ponymor.

Søndagen blev brugt i Haslev Køre- og Rideforening, som afholdte en afdeling af stilcuppen, Subaru Cup. Cuppen er oprindeligt en svensk opfindelse (Sugar Cup), som vi for efterhånden en del år siden har taget til os herhjemme. Jeg har selv redet med et par gange og også været arrangør på min gamle gård.

Cuppen går i al sin enkelthed ud på at give nye ryttere og/eller heste og ponyer en god oplevelse på en terrænbane. Det foregår enten over to dage med træning den første dag og selve cup-klassen den næste. Eller med træning først på dagen og cup senere.  Efter to kvalifikationer kan man tage gennemsnittet af sine stilpoint, – og de 20 (eller 25?) med bedst point bliver inviteret til en finale på Store Hestedag i Roskilde.

Træning

I Haslevs udgave af Subaru Cup er der træning formiddag og cup eftermiddag. Det betød. at Tilde skulle være klar kl. 9 i morges til træning med tre andre ponyryttere. Vi havde ordnet udstyr og vasket hale, og Tilde har endda fået nye støvler. Så skal hun ikke svede i sine termostøvler hele sommeren.

Banen bestod af 11 forhindringer, heriblandt en grøft, vandet og en bakke, de skulle op og ned ad. Sammenlagt er banen vel 1 km eller noget i den dur. For ponyer er maxhøjden 60 cm, mens hestene rider 80 cm. Til træningen rider de på alle springene, der er med i cuppen, og nogle af dem rider de endda i flow.

Tilde havde en udenommer (eller to?) på 2’eren, men det gik først rigtig galt på 4’eren, en rund kasse. Springet var ikke sværere end de andre, men der skete desværre det, at Indi fandt ud af, at græsset var meget glat. Derfor fik hun et dårligt spring, hvor hun ramte på med bagbenene. Herefter forsøgte hun at slippe for at springe, indtil både træneren og jeg stod ved springet, så hun ikke kunne løbe udenom.

Ingen mordax

Konklusionen blev, at Indi på grund af sine lidt stive bagben har svært ved at holde balancen uden mordax og på hårdt og glat underlag. Det kunne jeg desværre ikke nå at rette op på, før vi skulle tilbage og ride selv cuppen om eftermiddagen. Så vi aftalte, at Tilde skulle trave rundt i svingene og først sætte i galop, når Indi var lige på forhindringen.

Vi kørte hjem og gav Indi et par timer på folden og sørgede for, at Tilde fik frokost. Herefter kørte vi tilbage, gik banen igennem og sadlede op. Tilde var ikke meget for at springe springet ude på opvarmningen, og Indi stoppede da også de første to gange. Men så fik rytteren lidt mere mod i støvlerne og lidt mere kontrol af tempoet, og de kom over den to gange.

Pavestolt – og træt

Lettet Tilde – og Indi, der gerne vil gå mere!

Da det blev Tildes tur, red vi over til start, og jeg forsøgte at tale hendes nerver lidt ned, mens mine egne røg mere og mere op.

Starten gik, og først da hun var sikkert over 4’eren, turde jeg trække vejret igen. Det blev til en fin runde i ganske roligt tempo og med en pony, der hoppede alle forhindringerne – og flere af dem endda i virkelig godt flow.

Fordi Tilde ikke står op i let sæde endnu, og fordi de red i undertempo, var karaktererne ikke skyhøje. Men Tilde og Indi fik deres roset efter deres første Subaru Cup sammen – og en pavestolt og træt Tilde drømmer nu videre om, hvad hun skal ride næste gang. Og ponymor: Jo, hun fik ikke redet sin egen hest – og må nok også gå tidligt i seng!

 

Her lidt video af det sidste spring på banen: