“Den er bare så hoppet, lægger ørerne hver gang jeg rør den med schenklen” eller

“Sådan en vallak kan man også få til hvad som helst, de er faktisk nærmest kedelige at ride”.

De fleste har hørt om stereotyper, når det kommer til hestens køn, men har det indflydelse på hvordan vi træner dem?

Forskere for Australien og Storbritannien har undersøgt, hvordan fordomme omkring hestens køn påvirker, hvilken hest det bliver anbefalet at købe. I en spørgeskemaundersøgelse blandt 1.233 hestemennesker spurgte de til, hvordan man ville fordele tre heste blandt en familie på fire ryttere. Familien bestod af mor, far og deres to børn af hver sit køn, alle lige gode til at ride. Hestene var ens bortset fra deres køn. Med tre heste til fire ryttere ville der være en rytter, der ikke fik. Efter deltagerne havde valgt fordelingen af heste, blev de spurgt til, hvorfor de havde fordelt dem således. Resultatet blev fremlagt på ISES konferencen i Wagga Wagga i november 2017.

Drenge rider ikke

I halvdelen af besvarelserne var drengen i familien ikke blevet tildelt en hest, og i ca. 25 % af besvarelserne var det faderen, der ikke fik tildelt en hest. Der var altså stor overrepræsentation af tilfælde, hvor det var mandlige ryttere, der ikke fik en hest i forhold til kvindelige ryttere. Dette var interessant at se, da deltagerne efterfølgende blev spurgt om, hvilke parametre der lå til grund for deres besvarelse. Her blev køn sat til at være den mindst betydningsfulde faktor, når der skulle vælges mellem alder, styrke og køn. Der er altså ikke sammenhæng mellem det, deltagerne siger, de baserer deres valg på, og det, de faktisk baserer deres valg på. Hvis de havde været ligeglade med kønnet, skulle drengen og pigen have været uden hest i lige mange tilfælde, da alder ifølge besvarelserne spillede langt større rolle end køn.

Hingste er for voksne, vallakker for børn

Vallakken blev i mere end halvdelen af tilfældene tildelt pigen i familien, hvor drengen fik den tildelt i næsten 30% af besvarelserne. Dermed var det kun ganske sjældent, at en af de voksne fik tildelt vallakken. Modsat var besvarelsen, når det kom til hingsten. Her var det faderen i familien, der fik den tildelt i næsten 55% af tilfældene og moderen i lige over 40% af tilfældene. Det var kun en håndfuld besvarelser, der tildelte et af børnene hingsten.

Årsagen til dette kan måske findes i, hvordan vi opfatter hesten på baggrund af dens køn. Deltagerne blev således spurgt til, hvor lette hestene er at træne på baggrund af deres køn, om de havde tendens til at tage kampen op, og mange andre træk som hestene kan besidde. Her kom vallakken ud som den store vinder, vallakker blev i det store hele beskrevet som rolige, forudsigelige, lette at træne og til at stole på, og ikke en eneste negativ ting blev fremhævet for vallakken. Hvor hingste i 82% af besvarelserne blev beskrevet som svære og i 80% af besvarelserne som kontrollerende. Der var dog heller ikke her en sammenhæng mellem resultater: 80% af besvarelserne indikerede også, at hingste havde et godt temperament, og 95% mente, at de var lette at træne.

De fleste vil ikke ride dressur på hopper

Ved fordeling af hoppen i familien var det igen kønnene, der kom i spil. Her var der dobbelt så stor sandsynlighed for, at en af kvinderne i familien havde fået tildelt hoppen, men resultatet var langt mindre udtalt, end det var for hingsten og vallakken. Tilsvarende var besvarelsen omkring hoppens temperament ikke så modsigende som hingstens, men dog alligevel ikke så klar som vallakkens. Således blev hopper generelt beskrevet som sikre og lette at træne. Men også som kontrollerende, og der var stor uenighed om, hvorvidt de var til at stole på eller var forudsigelige.

Hopperne skilte sig dog væsentligt ud, da det kom til, hvilket køn, rytterne mente, var mest egnede til tre forskellige discipliner: spring, dressur og skovture. Her var tendensen klar, langt de fleste mente, at en vallak egnede sig bedst, uanset hvilken disciplin de skulle deltage i. Især til skovture var vallakker foretrukne med 71,8%. Her scorede hopperne 23% og hingste kun 5%. Men det var den eneste disciplin, hvor hopperne ikke var mindst foretrukne. Især i dressur var det udtalt, her foretrak cirka 40% af rytterne hingste og en tilsvarende andel vallakker, men kun 15% foretrak hopper.

Bekymrende i forhold til valg af træningsmetoder

Med de meget blandede resultater for hingste kan man være bekymret for, hvordan det influerer den træning, der bliver lagt i dem. Er der en større risiko for, at man går hårdere til hoppen, fordi hun bliver betragtet som dominerende i stedet for at undersøge, om hun i virkeligheden siger fra, fordi hun er forvirret eller frustreret? Hingste bliver betragtet som svære og dominerende, og ifølge mange træningsvideoer på youtube skal man dominere dem for at kunne træne dem, men måske siger de fra af andre årsager. Måske nogle af de træk, vi tillægger kønnet, kun optræder, fordi vi træner heste med en forudsætning af, at hesten agerer anderledes på grund af sit køn.

Hele præsentationen kan ses her