“Jeg vil hellere brække alle mine knogler end at slå hovedet igen”

“Jeg vil hellere brække alle mine knogler end at slå hovedet igen”

25. marts 2018 Af Louise Hededam

De kommende to dage er der FEI Sports Forum i Lausanne i Schweiz, hvor især atleternes velfærd er på dagsordenen. Tirsdag er der således debat om blandt andet hjernerystelse, – en lidelse, vi løber en relativt stor risiko for i vores sport. Ridesport.nu har talt med dressurrytter Emma Ahlberg, som tidligere var ansat hos Helgstrand Dressage og nu driver den selvstændige virksomhed, Emma Ahlberg Horse Performance. I januar 2015 var Emma ekstremt uheldig, mens hun red en hest på sit arbejde.

– Ja, jeg husker jo intet fra den dag, men jeg har fået at vide, at hesten snublede over sine ben, fortæller Emma Ahlberg.

Hjerneblødning er alvorligt

Det var en rolig hest, og Emma har fået at vide, at hun var i færd med at lave en 10 meter-volte, da hesten altså snublede.

– Jeg havde hjelm på, og hesten trådte ikke på mig, alligevel er jeg landet virkelig uheldigt ned i ridehusbunden, forklarer Emma, som blev kørt på hospitalet. Her var hun indlagt i fem dage med en hjerneblødning. På det tidspunkt var der ikke rigtig nogen, der kunne sige noget om, hvordan Emma ville klare ulykken, men efter fem dage blev hun sendt hjem. Hendes mor var rejst til Aalborg fra Sverige og kunne tage sig af hende derhjemme.

Men hvad hverken moderen eller lægerne på hospitalet vidste, var, at Emma slet ikke var sig selv.

– Der gik nok halvanden måned, hvor jeg måske så normal ud og gik rundt med åbne øjne, men jeg var altså nærmest bevidstløs, siger Emma. Hun fortæller om et tidspunkt, hvor hendes veninde var på besøg, og hvor Emma pludselig gik ud på en befærdet vej, så bilerne måtte dytte af hende. Hun forstod ikke helt, hvorfor de dyttede, men veninden måtte jo fortælle hende, at  det var Emma, de dyttede af.

– Og så sagde jeg til hende: “Men jeg er jo usynlig”, siger Emma.

Gå ikke for hurtigt frem

Efter tre måneder begyndte Emma Ahlberg igen at arbejde. Bare tre timer om dagen, og hun skridtede mest hestene.

– Det var ok, men jeg tror faktisk, jeg gik for hurtigt frem. Der gik næsten et år, før alt var helt normalt igen, siger hun, og tilføjer, at hun stadig kan have svært ved at koncentrere sig.

Emma Ahlberg synes, det er godt, der bliver sat fokus på hovedskader.

– Man skal altid have hjelm på. Ikke noget med at sige: “Det er bare en lille skridttur på en rolig hest.” Hvis jeg ikke havde haft hjelm på, så var jeg nok død. Og det var på en rolig hest, siger Emma.

Og når skaden så er sket, skal man også være varsom.

– Man skal presse sig lidt ud over grænserne, men når det kommer til hovedet, skal man være forsigtig. Man skal tage det super alvorligt. Ikke alle er lige så heldige, som jeg var, siger Emma og slutter:

– Jeg ville hellere brække alle knogler i min krop end komme til skade med mit hoved igen!