Blogindlæg: Om lidt er sæsonen slut. Et enkelt stævne mangler, og planlægningen til det er næsten på plads. Næsten. Med tre heste og fuldtidsarbejde er det der med planlægning ret essentielt, især når man gerne vil ride stævner og derfor skal holde sine heste i form. Det har da også taget et par uger at få skrevet dette indlæg.

Hvordan når man så et liv som mit? Jo altså – første skridt på vejen er at acceptere, at man aldrig har en dag på sofaen, og at det er virkelig svært at være med i samtalen til frokost på arbejde, når man ikke ejer et fjernsyn. Og det er også lidt løgn, for jeg ejer et fjernsyn, og det er faktisk sluttet til. Men jeg tror, at sidste gang, det var tændt, var da jeg så military fra Tryon – og det snakkede vi ikke om på jobbet dagen efter.

I en travl hverdag er det dejligt, at hestene hjælper lidt med. Her hjælper Marco med at sadle Snork, mens jeg lige tørrer trensen over.

Ugen starter søndag aften med planlægning af hvilke heste, der skal rides hvilke dage, og hvordan de skal arbejdes den kommende uge. Tirsdag og torsdag rider jeg undervisning, og der går det på skift hvem der er med. Tirsdag aften går en af dem dressurundervisning og torsdag aften går de to andre så springning. Det betyder også at onsdag er travl, for jeg skal nå at ride de to der skal gå spring, og jeg skal helst også nå den der ikke skal gå spring, ellers får den to fridage i træk.

Ridning med håndhest er en nødvendighed, og foregår både på offentlig vej, og i flere forskellige gangarter.

Man rider bare ikke helt så godt når man er træt, og man kan godt regne med, at man er træt, når man sadler den sidste efter en lang dag på arbejde. Derfor går det ikke, at det er samme hest, der rides sidst hver dag. Jeg plejer at prioritere det sådan, at det er den, der skal gå let arbejde, der går som den sidste. I sommermånederne gemmer jeg gerne en skovtur til sidst, men når dagene bliver kortere, kan det være svært at nå i dagslys. Alle mine heste kan rides i skoven i mørke og kigger ikke mere der, tempoet er dog lidt et andet, når man ikke kan se stien, og man forlader sig på, at hesten har bedre nattesyn end man selv har.

Fordelen ved at ride military er klart, at hestene ikke skal være i ligeså god form om vinteren, når det er koldt og mørkt, som de skal om sommeren. Bagsiden af medaljen er, at der går meget tid i at holde dem i form hele sommeren. Det rækker ikke bare med en halv times rundt og rundt om dagen. Men så er det godt, at man kan motionere et par stykker af gangen, især når man ind imellem kan få hjælp til den ene.

Så ramte klokken også 22.30 denne aften, jeg fik spist, fodret katte og åbnet min arbejdsmail. Vækkeuret ringer om ca. 7 timer og jeg mangler fortsat at bade og forberede mig til morgendagens arbejde.

Till next time!!