Sommeren er over os, og hestene kommer på græs, vi rider lange ture på mark og eng, og i det hele taget kommer vi meget i områder, hvor vi risikerer at møde en lille men ikke helt ubetydelig spindler – flåten. Flåter kan nemlig overføre en række forskellige sygdomme, og det er derfor vigtigt at holde øje med, om man selv eller hesten har fået en blind passager med sig hjem.

Fugt og varme giver optimale forhold

Skovflåten, som er den flåt der hovedsageligt findes i Danmark, holder til på varme og fugtige områder. Det er ofte i enge og krat, hvor den klatrer op på græsstrå eller blade og venter på, at et passende værtsdyr går forbi. Når det sker, griber den fat i pelsen og bevæger sig mod et egnet sted at bide sig fast. Flåter ynder også på værtsdyret et varmt og fugtigt sted, og det er derfor ofte mellem lårene, bag albuen, ved ørerne og tilsvarende steder man finder dem på hesten.

Hvorfor er flåtens bid farligt

Det, at flåten bider sig fast og suger blod, er i sig selv ikke farligt, selvom man ligesom med myg og andre blodsugende insekter kan opleve en irritation i området omkring biddet. Dette er en reaktion på flåtens spyt, som indeholder et protein, der forhindrer blodet i at størkne. Det, der er farligt ved flåten, er, at den for at undgå, at blodet størkner, spytter ind i biddet. Ved at gøre dette, kan den overføre bakterier, vira og parasitter fra et værtsdyr til et andet. Det er således ikke selve flåten, men det, den har bidt før, der udgør risikoen. Det er altså ikke alle flåter, der er inficerede.

Flåtbårne sygdomme

Flåter i Danmark er mest kendte for at overføre borrelia, men også andre sygdomme optræder hvert år efter et flåtbid.

Borrelia

Borrelia skyldes en infektion med en bakterie, ifølge sundhed.dk er ca 5 % af flåter inficeret, og sandsynligheden for at få borrelia ved et flåtbid ligger på mellem 0,5 % og 3 %. Eksperimenter på dyr har vist, at overførslen næsten altid er forsinket mellem 24 og 36 timer.

Symptomer på borrelia er feber, træthed, halthed, usikker gang, lammelser og muskelsmerter.

Selvom hesten skulle blive inficeret, er det ikke sikkert, den bliver syg. Et større projekt på KU Life har vist, at ganske mange heste har antistoffer mod netop borrelia i blodet, men uden at vise symptomer. En positiv blodprøve er derfor ikke det samme som at det er årsagen til symptomerne. Borrelia kan behandles med antibiotika, og der findes en vaccine til hunde. Fordelen ved denne vaccine er, at flåter, der måtte bide en vaccineret hund, selv bliver fri for smitte. Da flåter har flere værter gennem deres livscyklus, kan man i nogen grad begrænse smitten denne vej.

Anaplasmose

Anaplasmose skyldes ligesom borrelia en bakterieinfektion, og ligesom for borrelia er det ikke alle infektioner, der giver anledning til symptomer. Symptomerne er meget lig borrelia ligesom behandlingen også er den samme, med antibiotika.

På verdensplan er anaplasmose den mest udbredte vektorbårne sygdom, dvs. en sygdom der smitter gennem insekter og flåter, og som ikke smitter direkte fra vært til vært. Der findes ingen vaccine mod anaplasmose.

TBE-Virus

Tick-borne-encephalitis eller centraleuropæisk hjernebetændelse er en af de mere alvorlige sygdomme, flåter kan have med sig. Sygdommen var i mange år kun påvist på Bornholm, men er de senere år også påvist på Sjælland. Den skyldes en virus og kan ikke behandles.

Der er ikke foretaget ret mange studier på sydommen hos heste, men i de få studier, der er foretaget, er der langt flere individer, der har tegn på infektionen, når man tester dem, end som viser symptomer. Hvis først en hest har været inficeret en gang, bliver den immun for smitten og kan derfor ikke inficeres igen.

Forebyggelse er vejen frem

Den letteste måde at undgå smitte er ved at undgå, at hesten samler flåter op på vejen. Dette kan gøres ved at begrænse hestens adgang til højt græs og krat, især i områder med meget hjortevildt – med andre ord slå folden og rid på brede stier i skoven. Det er dog ikke alle, der kan eller vil tage disse forholdsregler.

Gærum Dyreklinik anbefaler brug af sprays, der indeholder fipronil.

Derudover er stofferne cypermethin og permethrin anvendt på blandt andet hunde for at forebygge flåtangreb. Især permethrin er giftig for katte, og man skal derfor være forsigtig med at anvende det, hvis staldkatten er i nærheden.

Find flåterne og fjern dem

Selvom man forebygger, kan det være svært at undgå flåterne fuldstændigt. Det er derfor vigtigt at kigge hesten grundigt efter og fjerne eventuelle flåter, der måtte have bidt sig fast. Der findes mange råd til, hvordan man fjerner flåter på den bedste måde. En ting er dog sikkert – man skal ikke forsøge sig med at sætte ild til dem og tilsvarende. Det letteste er at anvende en flåttang eller en pincet som vist på videoen herunder.