Når bølgerne går højt på de sociale medier, er det ofte toprytterne, der står for skud. Dette er meget naturligt, da de jo i vid udstrækning fungerer som forbilleder og ofte også er dem, der postes flest billeder af. En åben mund eller slidte hår kan føre til en debat om, hvorvidt hestene på toppen oftere har denne slags tegn på hård ridning end hestene på lavere niveau.

I forbindelse med Dansk Ride Forbunds udstyrskontrol blev der foretaget statistisk analyse af, hvordan de forskellige typer af skader fordelte sig på niveauerne. Derudover blev der kigget på, om enkelte discipliner markerede sig enten positivt eller negativt i forhold til gennemsnittet. Undersøgelsen er foretaget i samarbejde med Mette Uldahl og Hilary Clayton og er publiceret i The Equine Veterinary Journal.

Læsioner i munden og fund af hår på sporen

Udstyrskontrollen blev foretaget ved stævner under Dansk Ride Forbund i perioden februar 2014 til december 2015. Kontrollerede ekvipager blev udvalgt således, at andelen af ekvipager i hver disciplin i undersøgelsen svarede til andelen i disciplinen i populationen. Der blev taget prøver på alle de forskellige sværhedsgrader både for hest og pony, og prøvetagningen var jævnt fordelt geografisk.

Kontrollen blev udført efter endt ridt. Her blev det noteret, hvilket udstyr der blev anvendt, samt om der blev fundet blod eller læsioner i mundvigen eller ved sporerne. For sporerne blev det både registreret, om der var slid/blod i schenkellejet på hesten, og om der var hår eller blod på selve sporen. Ingen heste blev kontrolleret inden start, og det er således uvist, om nogle af de fund, der blev gjort, var tilstede inden konkurrencens start og derfor ikke havde noget med selve det netop udførte ridt at gøre.

For alle fund er det værd at bemærke, at antallet af heste med frisk blod var så lavt, at det ikke var muligt at foretage meningsfuld statistisk analyse på det. Man har i stedet vurderet, at læsioner i munden, hår på sporen eller slidte hår i schenkellejet er tegn på forstadiet til blod – og har derfor ladet disse være indikator for overdreven brug af hjælpemidlet.

Mindre hår på sporerne i højere klasser

Selvom de professionelle ofte får skudt i skoene, at de kradser hul i siden på hesten, tyder resultatet af udstyrsundersøgelsen på, at det er i den anden ende af konkurrencerne, vi skal lede efter heste med tegn på misbrug af sporer. Således faldt sandsynligheden for at finde hår på sporen efter endt ridt med 20% for hver sværhedsgrad, man gik op.

Helt samme tendens blev fundet, når man i stedet for at kigge på sporen, kiggede på hestens sider. Her faldt sandsynligheden for at finde slid med 21% for hver sværhedsgrad, man gik op.

Studiet tilskriver disse fund, at nogle af de hyppigste årsager til slid efter sporen er ukontrolleret eller ukoordineret brug af schenklen og dermed sporen. Disse bevægelser vil i langt højere grad være at finde blandt urutinerede ryttere end blandt rutinerede ryttere og vil derfor forventeligt også være i overtal på lavere niveau.

Forhøjet risiko for læsioner i munden i højere klasser

I modsætning til slid omkring sporen, som faldt ved højere niveau, stiger antallet af læsioner i munden 1,1 gang for hver sværhedsgrad, man bevæger sig opad. Stigningen er altså ikke ligeså stor som faldet i slid fra sporen. Men der er en signifikant sammenhæng mellem niveau og mundlæsioner.

Der blev ikke i undersøgelsen påvist sammenhæng mellem, hvilken type af bid der blev brug og læsioner i munden. Det er altså i følge denne undersøgelse ikke fordi, der bliver brugt skarpere bid i højere klasser, at mundlæsionerne opstår.

Dressurponyer har læsioner i munden

Ser man specifikt på disciplinerne, er det uafhængigt af niveau tydeligt, at der er flest mundlæsioner i dressur. I gennemsnit blev der fundet læsioner i 9,2% af de undersøgte heste. Ser man på dressur alene, blev der fundet læsioner i 13,9% af tilfældene. Især i ponydressuren blev der fundet mange, her var hele 16,3% af de undersøgte heste registreret med mundlæsioner. Denne forskel gør, at der er 2,8 gange så stor sandsynlighed for at finde læsioner i mundvigen på en dressurpony som på en springpony.

Ser man på slid efter sporen, er der ikke nogen signifikant forskel disciplinerne imellem, når det kommer til registrering af slid i schenkellejet. Det kan derfor diskuteres, om den forskel der er at spore i fundet af hår på sporen, har noget at gøre med brugen af sporen i det givne ridt. Ved registrering af hår på sporen blev der fundet en lille overvægt af dressurponyryttere med hår på sporen. Der blev til gengæld fundet færre hestedressurryttere med hår på sporen.