Når føllet viser enormt meget tillid, eller springer selvstændigt rundt på marken, så kan man godt regne med, at det som voksen hest vil få den samme type personlighed. Det viser forskning fra universitetet i Rennes i Frankrig.
– Føl viser forskellig opførsel, når de får tiden til at gå, og i det forhold de har til deres mor, siger Séverine Henry, Ph.D og lektor i dyreadfærd ved universitetet ifølge The Horse.
Sammen med en anden forsker har Henry studeret 19 føl fra det samme stutteri i henholdsvis tre-måneders alderen og igen som tre-års. Som føl observerede de dem i sammenlagt seks en halv time, 15 minutter ad gangen. De noterede sig blandt andet, hvad føllene lavede; om de pattede, legede, løb rundt, lå og hvilede osv, men også hvor langt væk de kom fra deres mor.
Tre-års hestene blev præsenteret for en række temperaments- og indlæringsprøver, og hestene blev evalueret i fem situationer:
- Alene i en indhegning uden kontakt til andre heste
- Udsat for et nyt og ukendt objekt
- Håndteret af en ukendt person henover en improviseret bro
- Med en lukket foderboks, som er svær at åbne
- Med den samme boks dagen efter
I de første tre prøver optog de hestens reaktioner, mens de i foderboksprøven noterede, hvor lang tid det tog hesten at få fat i foderet.
Interessante resultater
Forskerne fandt ud af, at føllene kunne inddeles i særlige profiler ud fra, hvordan de brugte deres tid, og hvor langt de gik fra deres mor.
På samme måde kunne de ældre heste inddeles ud fra reaktioner og indlæringsmønstre. Og det interessante er så, at føllene i én kategori alle havnede i samme kategori som tre-års.
De føl, der var meget aktive og uafhængige af deres mor, var også de tre-års, der var mindst ked af at være alene og bedst håndterede nye objekter. Modsat var de føl, der var tæt på moren, også de tre-års, der var mest bekymrede over at være alene, og som havde sværere ved at lære og huske.
Ind mellem disse to personlighedsprofiler var så heste, der viste stærke følelser over for det ukendte menneske og ‘broen’, men var gode til at åbne boksen og huske det dagen efter, samt dem der ikke reagerede med frugt og havde gode hukommelsesevner.
Man kan ikke lade være med at tænke på, hvad forskerne havde fået ud af Gørklintgårds Graciosa her: