Tidligere på ugen skrev ridesport.nu omkring købet af hesten Valløs Filip på årets forårsauktion – og ikke mindst at det var nervepirrende.
Det fik mig til at tænke tilbage på dengang, jeg fik min drømmehest. Hun blev nemlig også købt på auktion for næsten 11 år siden, og hold da op hvor var det nervepirrende!
Det hele starter med, at vi desværre måtte aflive vores ene hest pga. slidgigt. Det er altid hårdt at sige farvel til de heste, man har haft igennem flere år, men der var heller ikke tvivl om at vi skulle have en ny hest. To uger efter var der hele to auktioner i Holland, som vi besluttede os for at tage ned og se på – måske en af dem indeholdt vores nye hest?
Vi startede med at komme til en privat præsentation på den ene auktion. Det var EFS future sales ved Van Olst stables. Det var kun min mor og jeg der var der, sammen med et andet par der også var interesserede. Jeg havde kigget kataloget igennem, og jeg vidste allerede på forhånd hvilken hest jeg helst ville have. I kataloget var en hoppe efter Baloubet du Rouet/Cento, og det er ingen hemmelighed at Baloubet du Rouet var min absolutte yndlingshest på stævnebanerne i de år. Få år forinden havde Baloubet med Rodrigo Pessoa i sadlen vundet OL, og det var min store drøm at få et afkom efter Baloubet.
Da vi så nåede til at se denne baloubet-datter, blev jeg forelsket i hesten med det samme. Den gik med hovedet og halen i vejret og prustede og så generelt vild ud. Men det rørte mig ikke. Næste trin var at se den springe, og jo mere jeg så den, jo vildere blev jeg med hesten. Jeg husker stadig de to ting, der i sidste ende gjorde at vi endte med at købe hende. For det første var der ikke tvivl om at hesten var VILD med at springe. Så vild, at den var ligeglad med de stakkels hjælpere, at de måtte springe for livet for ikke at blive løbet ned af hesten i forsøget på at stoppe hesten for at sætte springet op.
Dernæst så viste hun hvor forsigtig hun var. Hun rørte bagkanten på en okser en enkel gang – så let, at bommen ikke engang rørte sig holderne. Men det var nok til at hesten kvitterede ved at springe med ekstremt meget luft på anden gang, og her var jeg helt solgt. Det var den helst jeg ville have. Men nu var spørgsmålet så, hvor dyr ville den blive på auktionen?
I fremvisningen så vi også nogle andre heste. Især en Burggraf-søn fangede min mors interesse.
Den anden auktion indeholdt ikke nogen heste, som vi var interesserede i, så vi vendte tilbage til de heste, vi allerede havde set.
Efter nogle for mig nervepirrende dage, blev det endelig tid til selve auktionen hos EFS Future Sales. Inden selve auktionen løb af stablen, havde min mor besluttet sig for hvad hun maksimalt ville give for de heste, hun var interesseret i. Jeg husker stadig, hvordan vi sad og omregnede europriserne til danske kroner, så det var muligt hurtigt at følge med. Jeg husker også hvordan min mor kun ville skrive ned op til hendes maksimale bud på min drømmehest, og hvordan jeg lige fik hende til at skrive en ekstra beregning oveni. For min fornemmelse sagde mig, at hesten ville ende lige omkring min mors maksbud, og jeg ville så gerne have den hest med hjem!
Auktionen gik i gang, og af de heste vi var interesserede i var Burggraff-sønnen den første. Efter nogle bud rundt om i salen – inkl. fra min mor – endte den med at være vores nye hest. Dernæst ventede jeg spændt på at ”min” hest skulle på banen.
Der var ikke tvivl om, at det var en hest som auktionsholder selv troede, ville give en god pris. Faktisk var det den hest, som havde den højeste startpris af alle springhestene på auktionen, og jeg husker også hvordan min fornemmelse om, at den ville ende omkring vores makspris, fuldstændig forsvandt. Startprisen var halvdelen af hvad min mor maksimalt ville give, og så troede jeg pludselig ikke rigtigt på det mere.
Men budene gik ikke så stærkt. Jo lige i starten, men de stilnede hurtigt af, og der var kun to personer tilbage i gamet. Det var ikke nogen vi kunne se, men den ene var på vores venstre side og den anden på vores højre side. Jeg husker de sidste fire bud – først kom venstre side, så kom højre side. Så gik der lidt tid, så kom venstre igen og igen et øjeblik senere var højre side på igen. Og gudhjælpemig om ikke at hesten nu lå på min mors makspris! Jeg sad simpelthen med de største hundeøjne, og havde bare så stor lyst til at række hånden op og byde. Men altså, jeg havde jo ikke noget at betale med. Auktionarius sagde første. Trak lidt på det, sagde så anden. Han rækker hammeren i vejret, svinger lidt med den mens han siger ”Nobody more?”, og skal lige til at svinge hammeren i bordet – hvorefter min mor rækker hånden op som tegn på at hun byder yderligere 1000 euro på hesten! Auktionarius udbryder ”Oh, Denmark”. Jeg kan kun sige OMG (det udtryk var ikke så udbredt dengang ? ), hvor var jeg nervøs lige der! Men der var ikke andre der bød på, og da der blev sagt tredje og hammeren blev slået i bordet, var det sikkert og vist at jeg havde fået lige præcis den hest, jeg drømte om at få!
Det var ikke kun mig der gik et sus igennem den aften. Min stakkels mor havde aldrig brugt så mange penge på en hest, og gjorde det heller aldrig igen. Hun havde lige selv brug for lidt luft. Efterfølgende snakke med min mor viste det sig, at hun slet ikke havde troet vi ville få hesten. Faktisk bød hun kun på hesten, for at kunne sige til mig, at hun havde prøvet. Og til det står jeg min mor evigt taknemmelig. Den hest har givet mig utallige af sejre og placeringer i op til 140 cm klasser. Men mest af alt har den givet mig en masse fantastiske oplevelser – og faktisk står denne aften, som en af de mest specielle oplevelser i mit liv. Min mor gik desværre bort i juni 2012, og dette minde er et af de bedste jeg har sammen med min mor. Fordi denne aften var så speciel – jeg fik min drømme hest, og hun har lige siden været min absolutte yndlingshest. I skrivende stund er hun 16 år gammel, og nyder sin velfortjente pension sammen med en forhåbentlig masse fremtidige føl. Lige nu er der kun 1½ måned til hun meget gerne skulle fole et velskabt føl. Og en ting er helt sikkert. Hun kommer til at blive hos mig, lige så længe hun lever.