Når man sådan går rundt i MCH og Boxen i Herning søndag eftermiddag, begynder trætheden at melde sig. Ikke kun hos mig selv, der har trasket (og danset, men det er en anden historie) sammenlagt 30.000 skridt siden fredag aften, hvor jeg ankom. Men også for de mange hjælpere i røde jakker – og ikke mindst alle udstillerne i hallerne – er Herning både fedt og hårdt.
Arrangørerne bag Hest & Rytter samt selve hestedelen af Dansk Varmblods Hingstekåring 2019 må dog kunne gå glade i seng her søndag aften: Over 67.000 har besøgt Boxen og MCH i denne uge og dermed sat (endnu en) besøgsrekord. Sejt!
For mit vedkommende har turen været det hele værd: Min fodersamarbejdspartner, Equifirst, havde selvfølgelig banket en stor og flot stand op derovre og gav gode råd om foder. Jeg er ikke ret meget inde i foder, så i stedet for at stå og svare forkert på kundernes spørgsmål på standen, har jeg brugt dagene på at lave lidt små videointerviews med nogle af Equifirsts andre ambassadører.
Heriblandt springrytter Charlotte Schreiber:
Charlotte fortæller om "hendes" Herning 2019, hvor hun med Why Not blev nr. 4 i Ungheste Championatet i springning
Jeg var også så heldig, at fotografen Den Smukke Hut var i Herning. Bag ‘Hutten’, som vi kalder ham til daglig, står Kee Frandsen, og han tog nogle superfede ‘behind the scenes’-billeder, mens jeg talte med Charlotte.
Herligt at kunne interviewe i døren til stævneboksen. Foto: Den Smukke Hut
Han er altså bare sej til at skyde billeder, ham ‘Hutten’ 🙂
Ingen penge – intet sukker
Har du selv været afsted i år – og hvad var det fedeste?