Trailer med fem ponyer væltede i snevejret

Trailer med fem ponyer væltede i snevejret

29. marts 2018 Af Louise Hededam

En af de helt store hestetrailere gled i morges i grøften under snevejret på det østlige Sjælland. Det skriver tveast.dk. Der var fem ponyer i traileren, som forulykkede på Slagelse Landevej lige efter Fuglebjerg i retning mod Slagelse. Alle fem ponyer slap uskadt, selvom brandvæsenet måtte skære den ene af dem ud af traileren.

– De fire heste kom selv ud, men den ene hest kunne ikke selv komme ud, så vi måtte skære vognen op med en sav for at få den fri, siger Jan Pagter Simonsen fra Midt- og Sydsjællands Brand og Redning, som kørte ud til ulykken.

Og ponyerne var heldige, siger han til tveast.dk:

– Det er småskrammer, så det må man sige var heldigt.

Hverken bilen og traileren kunne fortsætte efter ulykken.