Skærtorsdag med stævne – og dyrlægebesøg

Skærtorsdag med stævne – og dyrlægebesøg

10. april 2020 Af Louise Hededam

Kan I huske tiden før corona? Hvor man red stævne og kørte til dyrlæge og var sammen med sine venner? Sådan var skærtorsdag næsten for mig.

Torsdag morgen red jeg stævne på Max. Fie kom kl 9 og hjalp – på behørig afstand – med at ordne Max, som jeg også flettede op. Jeg tog stævnetøj på og pudsede støvler, og Fie fandt også Max’ stævnetrense frem og pudsede den.

Stor var Max’ overraskelse, da han så ikke blev læsset i traileren. Næh, jeg satte mig op og begyndte at varme ham op på min egen bane med gode råd fra Fie (præcis som hvis vi havde været i Tågarp for at ride militarystævne). Da vi var klar, satte Fie sig på en skammel bag C og filmede. Det så sådan her ud:

Godkendt debut og godt koncept

Torsdag eftermiddag sendte jeg så videoen til Stevns Rideklub. For 70 kr kunne jeg få det bedømt af en dommer, og det kunne sgu da være meget skægt, når jeg nu ikke har startet Max før.

Fie og jeg syntes begge to umiddelbart efter ridtet, at det var ganske fint. Der var masser af småting (bla tegning af buerne i slangegangen, skridten der godt måtte være mere fri og generelt for lidt kontakt fortil), som jeg så kan arbejde på til næste gang. Vi var enige om de samme ting, da vi havde set videoen.

Sent i aftes fik jeg så min kritik retur, og dommeren var meget enig med os:

De sødeste kommentarer og en ret flot score 😍 Skidegod idé, og man behøver jo ikke flette og tage stævnetøj på. Det trængte jeg bare til, og det var det hele værd!

Uren Fritz

Torsdagen fortsatte med læsning af Fritz, som efter 4 uger var noget forundret over at skulle i trailer igen.

Han har haft et dejligt efterår og en skøn vinter med hopstævner og præmier. Og hans krop er blevet bedre, stærkere og rundere, og han har endelig fundet sin skulderfrihed og er begyndt at slappe af i sin overlinje.

Stor var frustrationen så også, da han begyndte at gå med håndbremsen trukket. Og så har jeg haft ham i longen og kunne godt se, at hans manglende takt og rytme var erstattet af urenhed. Ikke meget. Ikke nemt at lokalisere, men bare… tjah, der var et eller andet.

Svært at finde

Så torsdag kørte jeg til Linus Camitz i Glumsø og fik ham tjekket. Det krævede et større tjek, fordi urenheden var lille, men jeg insisterede på, at han kunne gå bedre.

Tre timer senere (og mange tusinde fattigere 🙈) stod jeg med en diagnose: forandringer på ledbånd i højre bagkode. Måske en gammel skade, måske noget nyere. Så det har vi behandlet på, og efter 14 dage med boksro, sygefold og skidtture skal vi til kontrol igen. Kryds fingre for, at det er blevet bedre, please 🤞🏼

Højre bagben er behandlet. Højre forben har ‘blot’ været sprøjtet.

Brætspil og vin på Zoom

Torsdag aften havde vi en aftale med et vennepar om at spille brætspil via en online-portal. Det var hyggeligt, og næsten som at være sammen i virkeligheden. Næsten. Jeg håber, I alle får en god påske – #sammenhverforsig