Signes blog: Den (knapt så) usunde rytter

Signes blog: Den (knapt så) usunde rytter

16. marts 2018 Af Louise Hededam
For noget tid siden skrev jeg en artikel om den sunde hest, og den usunde rytter, hvilket fik mange op af stolen. Både dem, der kunne nikke genkendende til mine oplevelser, men også en masse, der slet ikke kunne forstå, at vi er nogle, der måske har lidt svært ved at leve sundt. Om det er manglende overskud, manglende viden eller noget helt tredje, er egentlig sagen uvedkommende.

Fakta er, at det kan være svært og uoverskueligt at ændre de rutiner, vi nu engang har. Forsøger man lige pludselig at lægge hele tilværelsen om, går det sjældent godt. Derfor er der her tre, små tips, som jeg selv forsøger at benytte mig af.

Motion

Mange af os har en overraskende dårlig kondi, og da det er hesten vi går mest op i, får vi sjældent gjort noget ved dette. Vi dyrker jo motion i form af vores ridning, så hvorfor overhovedet snakke mere om dette?

Ridning er en disciplin, der styrker vores muskler og er velegnet som stabiliserende muskeltræning. Jeg er selv hypermobil, og rider jeg ikke, får jeg ondt i mange af mine led. Derudover kommer jeg nemt til at overstrække eller vrikke rundt i ankler, knæ og albuer, og her er ridning fantastisk. Ryttere er dog ofte enormt stive, jeg selv inklusiv, da vi ikke får strakt ud eller bliver løsnet i de spændte muskelgrupper. Derudover er kondien ofte lidt for dårlig, og selvom nogle enkelte er seje og får løbetrænet eller dyrket anden motion, har langt de fleste ryttere (i hvert fald dem, jeg kender) hverken tid eller overskud til dette. Men det behøver ikke være enten eller, så start i det små og lav små ændringer. Jeg er fx begyndt at gå med min hest i stedet for at skridte varm og skridte af.

Derudover er der efterhånden en masse fede videoer, på youtube og facebook, med rytterøvelser. Brug et par minutter fx i badet, og få løsnet op i skuldre, ryg og lænd. ClausToftgaard.dk har ligeledes mange spændende øvelser, der kan laves på få minutter.

Dagens 1. tip: Gå med din hest i op og ned-varmning, men gå friskt frem. Både hest og rytter har godt af det.

Sundere snacks

Jeg er slem til at glemme at spise morgenmad og nogle gange også frokost. Når jeg så er i stalden, går jeg sukkerkold og spiser chokoladekiks i stedet. Disse kan hurtigt skiftes ud med et par lidt sundere müslibarer. Køb evt et par pakker og ha’ dem liggende i striglekassen eller sadelrummet.

Mange af os har ligeledes ofte gulerødder liggende til hesten, snup et par stykker, de smager faktisk helt ok, de giver lidt fylde i maven, samt sætter forbrændingen op.

Dagens 2. tip: Del snacks med hesten, og snup en gulerod eller to – de er gode for forbrændingen. Bananer er ligeledes gode til både hest og rytter.

Stævnemad

Maden til stævner er ofte ikke det sundeste […] Læs mere på Signes blog, signekrusell.dk