Signes blog: At låne sin hest ud

Signes blog: At låne sin hest ud

26. maj 2018 Af Louise Hededam

Der kan være mange årsager til, at man overvejer at låne sin hest ud, og lige meget hvad årsagen er, er det ofte en følelsesmæssig svær beslutning, som kræver grundig overvejelse. Når beslutningen er taget, er der dog nogle praktiske ting, du bør forholde dig til, så hverken hest, låner eller ejer får en dårlig oplevelse.

Jeg har selv tidligere lånt heste, og jeg har selv lige været i den situation, hvor udlån af min bedste ven skulle vise sig at være en god ide. Min hest fungerer ikke med ferie, hun bliver aggressiv og tager ligeledes meget nemt på, så med hestens ve og vel for øje blev udlån overvejet. Min hoppe er lidt (meget1) speciel, så det var dog ikke helt ligegyldigt, hvem rytteren var. Hun kan være lidt af en mundfuld, og hendes reaktioner kan være lidt voldsomme, men kan man leve med det, er hun festlig at ride. Da den rigtige rytter stod klar, gik det lidt stærkt, og der blev ikke talt økonomi, praktiske foranstaltninger osv. ud over, at hesten blev på matriklen. Min hest bliver trænet og holdt i gang, og står stadig på sit vante opstaldning sted, så jeg kan følge med i træningen. Men for at have klare linjer og forventningsafstemme, er det absolut bedst at have disse ting på plads inden.

Overvejelser du bør forholde dig til:

  • Hvor skal hesten stå opstaldet – og hvem betaler for dette?
  • Hvem betaler for smed?
  • Foder? Hvilket foder og hvem betaler?
  • Dyrlæge – og hvad hvis hesten får en skade?
  • Stævnedeltagelse og undervisning – hvem betaler?

Træning eller hygge:

For mit eget vedkommende hænger de økonomiske forpligtelser sammen med, hvad du forventer, og om hesten uddannes eller bare hygger. Det kan sidestilles lidt med det typiske part-spørgsmål. Skal parten betale eller ride gratis? Du kan spørge dig selv: Bliver din hest bedre, bliver den bare holdt i gang, eller skal den ligefrem rides op igen efter endt periode? Og hvad er bedst for hesten?
Dialog er vejen frem, og så det at se låner ride og håndtere din hest, gerne flere gange. Kan de enes, har du en god mavefornemmelse, og er du tryg ved situationen?

heste-nettet kan du finde gode lånekontrakter, og selvom du tænker, at det behøver I ikke, så er der mange gode spørgsmål i kontrakten, det er værd at tage stilling til.

Signes hest, der pt er lånt ud.

Af blogger Signe Krusell