Så gik vi all in som campister – nu med fortelt!

Så gik vi all in som campister – nu med fortelt!

5. juni 2019 Af Louise Hededam

I weekenden var jeg til DRF’s holdmesterskaber i military i Jylland – og det var så min debut som indehaver af et fortelt!

Jeg har altid tænkt, at der var noget ligusterhæk over sådan en campingvogn med fortelt på. Måske fordi der tit følger et gråhåret ægtepar med ens træningsdragter og et lille stakit og en endnu mindre hund med i den opstilling. Eller – det gør der i hvert fald i mit hoved 😉

Nu har jeg så været til tredages-stævne i det jyske og er selv indtrådt i de voksnes campist-rækker med mit nye, sygt smarte fortelt til min lige så nye og smarte Ifor Williams HBX506.

Fortelt op

Teltet trækkes superlet på i en rille øverst på traileren, hvorefter man fylder luft i en række luftkanaler med en medfølgende pumpe.

Herefter var der dømt fordeling af sovepladser, og vi endte med at sove i traileren alle tre.

Ifor Williams HBX506 fortelt

Børnene er hoppet under dynerne – moren er på vej!

Vi brugte forteltet til at sidde og spise i og til at hygge i om aftenen. Måske køber vi drømmesenge (det hedder det nok ikke på campistsprog), så vi kan sove i forteltet, når det bliver varmere i vejret.

Til gengæld bliver der hverken tilføjet en lille hund eller et fikst plankeværk til campinggrejet.

Jeg fik hjælp til at klappe forteltet helt sammen og lægge det i den medfølgende taske.

Og ned igen

Efter tre dages stævne var det tid til at pakke lejren sammen igen. Jeg skulle ikke selv ride søndag (jo, det var ellers meningen, og der kommer en forklaring i et senere blogpost), så jeg var en slags lejransvarlig. Heldigvis er forteltet lige så let at slå ned, som det er at slå op.

Læs også: Slut med panik i traileren

Læs også: Måske verdens fedeste terrænhjelm

Du kan læse mere om den nye HBX506 her