Regn og rotter. F*** me sideways 🙄

Regn og rotter. F*** me sideways 🙄

12. januar 2020 Af Louise Hededam

Undskyld for mit franske i overskriften (eller rubrikken, som det hedder på journalistsprog), men jeg savner sne og frost. Og katte, der tager ubudne gæster. Suk.

For at tage det første først, så ved jeg godt, at man ikke må klage over regn og mudder, mens Iran og USA bevæger sig på kanten af en egentlig krig, og skovbrande har slået millioner og atter millioner af dyr og adskillige mennesker ihjel i Australien. Men jeg bor i Danmark, hvor vi på dette tidspunkt af året normalt har frostvejr og ind imellem også sne. Det giver lys på markerne og frisk luft i lungerne – og det mangler jeg bare nu.

Min nye ridebane forsøger at holde tør

Min nye ridebane har virkelig været god til at være tør, siden den blev færdig for et par måneder siden. Men da jeg tvang børnene ud at ride i torsdags, måtte jeg ved selvsyn konstatere, at nu har den fået nok.

Våd bane, eftermiddagsmørke – og seje ponyer/piger

Stakkels bane, stakkels børn og stakkels mig (ponyerne var faktisk glade for at komme ud og lave noget).

Nå, det slutter vel på et tidspunkt?!

Skadedyr er ikke velkomne

Noget, der til gengæld irriterer mig og kan have rigtig lange udsigter, det er invasionen af rotter i min stald. Jeg har tidligere været ret dårlig til at håndtere, at stalde = mus, men dem har jeg vænnet mig til. Og vores ene kat tager nogle stykker med jævne mellemrum.

Men rotter?! De er store, de er klamme, og de sidder gudhjælpemig og glor på mig, når jeg kommer ind i stalden om morgenen.

Forleden var der sågar en, der havde forvildet sig ned for at æde det foder, jeg har spildt på bunden af fodervognen. Den kom selvfølgelig først op, da jeg kom og tog fat i vognen! Nej, jeg skreg ikke som en tøs, men det kunne jeg have gjort.

Vi har haft kommunens rottemand ude, og han satte er par giftkasser op, og så har jeg købt en elektrisk fælde, som har virket for andre, jeg kender.

Så nu må jeg bare vente på, at tiltagene virker. Og ellers bliver vores lidt for magelige kat parkeret ude i stalden!

Fusse tager faktisk både mus og fugle, men er nærmest gået i hi

Død rotte stjæler ikke mad

Nå, mens det her indlæg har ligget og ventet på, at jeg lige fik læst det igennem igen, er der kommet et lille gennembrud:

Beklager, lille (store) ven

Min mand og jeg brugte 20 minutter på at jagte krapylet ude i stalden med alle døre lukkede i aftes til fodring. Det foregik sådan, at jeg skreg, og han endte med at hamre den tre hårde slag med en skovl. 1-0 til os!

Læs også: Nyt år og nye mål

Læs også: Virker behandling med laser på sår?