Pas på din græsfold i det våde danske vejr

Pas på din græsfold i det våde danske vejr

30. april 2018 Af Line B

Selvom vejret de sidste par uger har været dejligt og uden ret meget regn, skal der nok mere end et almindeligt godt forår, til at få os og foldene til at glemme den meget regn de sidste 2 år har budt på. Mange folde er mere ødelagte efter vinteren end nogen sinde før. Men hvordan passer man egentlig bedst på sine græsfolde?

Det har The Horse spurgt Krista Lea fra Storbritanniens Department of Plant and Soil Sciences om.

Hvordan græsset gror

Græsvækst er ikke meget kompliceret, men det er dog vigtigt at forstå, hvordan græs overlever græsning, når man skal planlægge sine folde:

Græs absorberer sollys i deres blade og danner energi via fotosyntese. Energien bliver brugt til at gro eller bliver gemt som kulhydrater i rødderne. Når græs bliver klippet, eller græsset, bliver bladene fjernet. Det reducerer mængden af lys, planten kan absorbere og dermed den energi, der bliver produceret. For at komme sig bruger græsset den energi, der er gemt i rødderne på at gro nye blade. Det kommer dog med den pris, at rødderne bliver mindre, efterhånden som reserverne bliver opbrugt. Så snart bladene igen er i stand til at absorbere nok lys til fotosyntese, vil rødderne gendannes. Dette er en process, som sikrer, at græsset kan trives og overleve græsning.

Dyr og mennesker påvirker væksten

I “gamle dage” og de steder hvor græsædere stadig lever vildt, bliver græsset ikke nedgræsset igen og igen uden pause. Flokkene af dyr bevæger sig over store arealer, og græsset har derfor tid til at komme sig, før det igen bliver græsset ned.

Med domesticeringen af dyrene kom også foldene. Det er mindre områder, hvor dyrene græsser den samme plante hele tiden. Især når det er heste, der går på folden, går det hårdt ud over græsset. Dette er fordi heste foretrækker de helt nye skud, og altså får taget bladene fra planter der allerede er i energiunderskud. Når der ikke er mere energi tilbage i rødderne til at gro nye blade af, vil planten dø. Når der samtidig er meget vand, vil det reducerede rodnet ikke være i stand til at modstå hove og traktorer, der kører på marken, hvorved de bliver endnu mere ødelagte.

Sundt rodnet giver sunde folde

For at sikre sine græsningsmuligheder er det altså vigtigt, at man holder rodnettet sundt, det vil også gøre det sværere for hestene at træde igennem overfladen og forvandle hele folden til et mudderhul. Det er let at se, om rodnettet er sundt, det er det nemlig, når græsset står tykt og frodigt på folden. Omvendt har tynde overgræssede planter ikke et sundt rodnet, og de har derfor svært ved at modstå tørke og andet stress.

I videoen herunder demonstreres det, hvordan græs gror, når det er blevet græsset meget i forhold til når det har haft tid til at hvile. Planten til venstre er klippet en gang om ugen i fire uger til en højde på ca 2 cm, dette simulerer kontinuert græsning. Planten til højre er klippet en gang om måneden i en højde på ca 8 cm, dette simulerer rotationsgræsning.

Hav fokus på rodnettet ved planlægning af afgræsning

Krista Lea har et par forslag til at holde marken sund:

Roter foldene: Når man har flere folde, end man har flokke, kan foldene holde pause og komme sig i perioder. Det er ofte nødvendigt at flytte hestene efter et par uger. Har man store folde, kan man dele dem i to og lade dem gå et par uger på den ene halvdel og et par uger på den anden. Ideelt set bør man have så mange folde, at de kan få længere perioder uden græsning.

Slå græsset mindre: Når man roterer foldene, er det vigtigt ikke at stresse græsset yderligere ved at slå de folde, der har pause, hele tiden. Når hestene er flyttet væk fra folden, kan den pudses af, så alt græsset bliver lige langt, normalt i ca 10 cm højde. Lad græsset vokse op til mellem 15 cm og 20 cm i højden før hestene lukkes ud igen. Hvis man ikke roterer foldene, bør man aldrig slå den lavere end 15 cm, og kun når der begynder at danne sig blomster på enten græs eller ukrudt.

Gød foldene: Hvis ikke der er næring nok i jorden, opnår man ikke den ønskede vækst, uanset hvor længe folden hviler. Det er derfor vigtigt at få kontrolleret næringsindholdet i jorden hvert andet til tredje år og om nødvendigt tilføre ydereligere næringsstoffer i form af gødning. Spørg gerne en professionel i dit område hvordan det er bedst at gøde netop der. Det er forskelligt alt efter hvilken jordtype man har.

Lav områder der kan tåle slid: Nogle områder har mere traffik end andre på en fold. Det er oftest ved leddet, at mudderet er dybest. I disse områder kan man med fordel grave af og lægge et mere stabilt underlag, det kan være enten grus, riste eller måske en dug med sten under. Der er mange produkter på markedet, og igen her må man spørge sig for og vælge det produkt, der passer til både jordtype, og den måde man bruger sin fold på.

Hav jordfolde til særligt dårlige perioder: Med det vejr vi har i Danmark er det ikke altid muligt at rotere og planlægge sig ud af det. Mængden af folde der skal til, med 6 måneder med uafbrudt regn er ofte ikke økonomisk muligt. Derfor må man forberede sig på, at nogle folde må ofres og være grus/jordfolde uden meget græs. Ud over at blive anvendt om vinteren hvor der ikke er vækst i græsset, kan de også anvendes i perioder hvor det regner ekstremt meget.

Pavo