Når jeg rider Gøjs, kommer jeg i tanke om, hvorfor jeg avler på hende

Når jeg rider Gøjs, kommer jeg i tanke om, hvorfor jeg avler på hende

29. september 2020 Af Louise Hededam

Til foråret skal Gøjs efter planen ifoles igen. Indtil da forsøger jeg at holde modet oppe ved at ride hende 3-4 gange om ugen.

Måske bliver Gøjs’ føl, Alohomora, en lille prut på knap 160 med ligegyldige bevægelser og et jævnt spring. Og så kan man jo spørge, hvorfor jeg gider avle mere på en jævn hoppe som Gøjs. Det er der faktisk flere (gode?!) svar på.

1. Jeg har ikke råd til andet

Der er blevet argumenteret for, at jeg kunne bruge de samme penge, det koster mig at fodre og vedligeholde hoppen, samt inseminere, scanne osv., på at købe et godt varmblodsføl. Sandt, men Gøjs står her og koster foder og vedligehold uanset hvad, og så skal jeg kunne finde et godt føl til military for måske 20.000 kr. Det ser jeg ikke som værende særlig sandsynligt.

Baby-Alli med sine vind og skæve ben

2. Jeg avler ikke, jeg formerer

True, når man laver føl på en gennemsnitlig hoppe, så får man nok ikke en verdensstjerne. På Stengården, hvor Alli har boet over sommeren, avler de DSP. Og de er vildt gode til det. Derfor skelner de også mellem avl og formering. Avl er målrettet, mens formering handler om at få flere dyr at fodre på. Og det er så det, jeg gør. Fordi:

3. Om få år skal Tilde bruge stor hest

Ok, der er stadig 4 gode ponyår tilbage hos Tilde og 6 hos Agnes, men de der føl skal jo også først gro 11 mdr i maven, og så 3-4 år ude, før de kan bruges som rideheste. Men når den tid kommer, er det rart at have noget at starte med. Og sidst, men ikke mindst:

4. Jeg vil faktisk gerne have en Mini-Gøjs

Jeg fik Gøjs sent, og på det tidspunkt var hendes kendetegn især, at hun løb stærkt. Over, under eller igennem forhindringerne. En fordel i terrænet, hvor hun for det meste havde ja-hat på, men en ulempe på springbanen, når bommene fløj om ørerne på os. Alligevel lykkedes det os at få hende til at rende 115 med 4 og 0 fejl, og Chefen (træner-Mia) og jeg er overbeviste om, at vi kunne have fået en fornuftig springhest ud af hende, hvis vi havde haft hende, da hun var yngre.

Gøjs traver og skridter også ganske fornuftigt, og så sidder der sådan et godt hoved på hende. Hun er sød og nem at have med at gøre, og jeg har en fornemmelse af, at Alli har samme indstilling til tingene.

Nu, hvor Gøjs igen får lov at lave lidt, bliver jeg bare glad af at sidde på hende. Ja-hatten sidder simpelthen solidt plantet på hovedet af den hest. Så hvis ellers alt går vel, prøver jeg at lave en ridehest mere på hende.

Fotos er ifølge min hukommelse taget af Jimmy Leen Friis, men jeg kan tage fejl 😇