Mit absolutte favoritspringstævne – selvom Fritz var umulig!

Mit absolutte favoritspringstævne – selvom Fritz var umulig!

1. marts 2020 0 Af Louise Hededam

Det blev en super stævnedebut for Tilde og Fille fredag, Max og jeg skal lige være helt enige inde på banen, og selvom Fritz var helt loco på opvarmningen i dag, så er Riders Cup bare for dejligt et sted at ride stævne.

Tilde red 2 x 70 fredag formiddag og var seriøst ved at skide grønne grise. Hvordan ved sådan et totalt urutineret barn for eksempel, hvordan man undgår at ride i vejen inde på banen, når man rider ind, mens de foregående 1-2 ryttere er igang? Heldigvis red Tildes veninde lige efter hende og var med i ridehuset, så Tilde bare kunne skridte rundt efter hende.

I første runde fik de en enkelt bom, og i anden klasse var de så fejlfri og fik en sløjfe.

Super oplevelse for barnet at ride på så flot en bane til sit første stævne ude i byen.

Stolt rytter og dygtig pony 👏🏻

Kan selv, vil selv, eller…

Det er to måneder siden, Max var til springstævne sidst, og han har bare været så nem at springe hjemme til træning. Men der sker altså noget med ham, når vi kommer ud, og det har jeg ikke helt lært at kontrollere endnu: Han sætter fart på uden at springe lige så godt igennem i galoppen, og så tager han fat fortil som i: Jeg har den! Men det har han bare ikke hver gang, og jeg kan altså ikke ride ham rund og aktiv henne foran springet, når hans bagben står to galopspring længere bagude.

Samtidig glor han en smule, og både start og mål stod i de første klasser fredag, så man kunne hoppe til siden for dem. Summa summarum: 2 bomme i 90 fik mig til at melde fra 100 ned i 90, hvor vi så i anden omgang fik en langt bedre tur, dog stadig med en bom. Vi må nok bare lidt mere ud.

Lørdag, var det så Fritz’ tur i LB** og med debut i LA*. Og Fritz var så pænt imponeret over de flotte forhold på opvarmningen. Jeg har ikke oplevet ham så kukkuk i flere år. Han er tit glad, og vil gerne igang, men i dag var han helt fra koncepterne. Så jeg måtte trave og galopere med det samme.

Jeg var i ok tid, og da hallerne på Riders Cup er opvarmede (sygt luksus), og Fritz ikke er klippet, var jeg seriøst bekymret for at varme for meget op. Men det måtte jeg ikke bestemme, for skridtknappen var i udu. Suk.

Til gengæld elsker jeg eddermame den hest for så bare at se springene, når vi kommer ind på banen. Jeg red meget tilbage (det gør jeg, når jeg ikke er helt sikker, siger Chefen), men han sprang virkelig godt. Vi får en bom i Fase 2 på b’eren i dobbeltspringet, som jeg rider for dårligt ind til. Ikke nemt at gå to galopspring på 7,50 meter.

Der var mange fejl i klassen, så vi hapsede lige den sidste placering som nr 17.

Ingen præmieoverrækkelse for en 17. plads, så sløjfen fik Fritz på hjemme i boksen

Til LA’en var han kun moderat mindre loco, så også her måtte jeg galopere mere og tidligere på opvarmningen end planlagt. Det var en metode A, så jeg havde besluttet at ride et større tempo gennem hele banen, og så ikke ride nogle skarpe vendinger. Det lykkedes, så vi havde en rigtig dejlig tur, dog med et nedslag. Ingen video af det, desværre.

Så! Vi tog hjem fra Riders Cup med 2 sløjfer ud af 6 mulige. Og en masse af den helt gode erfaring i bagagen. Alle tre dyr sprang supergodt, og det var en fornøjelse med så velorganiseret et stævne i fornemme omgivelser. Det er så absolut ikke sidste gang, vi kommer derned.