Kukkuk – er der nogen hjemme?

Kukkuk – er der nogen hjemme?

25. marts 2020 Af Louise Hededam

Ja, det kan du bide spids på der er, for jeg har taget coronakrisen meget alvorligt og har ‘grounded’ hele familien. Men jeg er grædefærdig over alle de stævner, der er aflyst. Lock down af landet har dog også sine fordele…

Hver dag går jeg forbi en bunke med et par snavsede underlag. Der ligger et hvidt springunderlag øverst. Det gik Fritz med på Riders Cup for noget der føles som 6 måneder siden. (Det er ikke engang en måned siden).

Det ligger der nok også om en uge…

Lige nu er der ikke nogen grund til at vaske det hvide underlag. Eller klippe maner. Eller øve dressurprogrammer. Principielt kunne vi også have klaret os med sko uden mordax, for de der militarystævner har godt nok lange udsigter.

Foreløbig er det 2 stævner i Sverige (2 gange i Tågarp), der er røget. Jeg tror desværre på de eksperter, der helt stilfærdigt har åbnet mulighed for, at landet er lukket ned i flere måneder fra nu. Så det bliver nok ikke bare ved sletning af de første par stævner i min stævneplan. Øv.

Mindre motivation – mere samvær

Imens jeg så har afmeldt både min og pigernes undervisning i resten af denne måned, skal jeg forsøge at holde gejsten oppe. Max kan ikke tåle fridage, og Fritz er muligvis ved at blive helt korrekt i sin krop, så jeg bør ride dagligt eller næsten dagligt på dem begge. Jeg synes, det kan være svært.

For inden jeg når i stalden, har jeg både arbejdet (hjemmefra inkl videomøder og deadlines) og været skolelærer. Lavet frokost og været mor. Og selvom det giver en masse dejligt samvær med pigerne (og deres far, bevares), så er det bare hårdt.

Anyways, nu har vi faktisk været hjemme i 2 fulde uger, og det lader til, at vi alle 4 er ved at vænne os til konceptet. I går og i dag har jeg samlet ting sammen, så jeg har en slags springbane, som Fritz gik i går, og Fille og Max gik i dag.

Gaby har desværre skræmt Agnes, så hun travede lidt bomme, og så havde hun ikke lyst mere. I morgen prøver jeg at lokke Tilde til en springtur på Gaby også.

Jeg er bare hysterisk

Og for en god ordens skyld (for det kan jeg høre er nødvendigt, når folk ringer og spørger bekymret til mig): Jeg er faktisk ikke bekymret for, at hverken pigerne, min mand eller jeg selv skal blive alvorligt syge af coronavirus. Agnes har muligvis endda haft den.

Jeg er derimod bekymret for, at det skal ramme de ældre medlemmer af min familie. Eller min bror med astma. Eller at sygehusene bliver overfyldte, mens stadig flere læger og sygeplejersker bliver syge og må blive hjemme, så kræftpatienter ikke kan få livsforlængende behandling. Eller komplicerede fødsler får fatale udgange, fordi…jordemødrene også var syge. Og jeg er bekymret for den recession hele verden er på vej ned i. Den kommer til at gøre ondt længe.

Så bliv nu bare hjemme, så du ikke slæber smitten mere rundt end højst nødvendigt. Hør, hvad myndighederne siger. Bare i denne her tid. Og lad os så hjælpe hinanden med at komme igennem det her, så vi snart kan komme ud og ride nogle stævner.