Jeg ville det nok bare lidt for meget

Jeg ville det nok bare lidt for meget

25. september 2019 Af Louise Hededam

I weekenden var jeg til årets sidste militarystævne med Fritz. Det var sørme en rutsjetur, og vi sluttede absolut nede på bunden. Nu trænger vi til en vinterpause.

De seneste par uger har været noget hektiske med en stor aflevering på arbejdet, en bil der brød ned (og døde…RIP), en meget rund fødselsdag med tilhørende fest, der nærmer sig – og et stort stævne, der skulle rides. Efter en rigtig god tur i terrænet i Ringsted i august havde jeg meldt til Copenhagen Eventing, som foregår dels i Bernstorffsparken og dels på Lundegården i Høsterkøb. De havde lavet en CCI*, som jo kun er en my sværere end de 100-klasser, vi har redet flest af i år.

Der må et bad til aftenen før stævne. Denne gang stod Fritz med sit DriRug til dagen efter, hvor han var både ren, tør og flot shiny

Pæn dressur – forrygende springning

Fredag morgen kl. 5.35 trillede jeg derfor afsted mod Parken for at ride dressur. Jeg havde en virkelig god følelse, Fritz var rigtig lydig, og vi

Fritz i traileren i Høsterkøb

lavede ikke rigtig nogen fejl. De klubkammerater, der var vågne og tilstede på det tidspunkt, sagde også, det så pænt ud. Så jeg blev en anelse skuffet, da vi kun havde fået godt 63% og dermed endte som nr. 23 tæt på bunden. Vi lå dog utrolig tæt, og da jeg så videoen med Fritz, der pure nægter at strække sine forben og lave plads til bagbenene i traven, gav det ok mening.

Lørdag skulle jeg først i ilden kl. 13, så jeg fik endelig sovet lidt ud. Det er efter sigende aldrig nemt at ride i Parken, og det var bestemt heller ikke nogen let bane. Især linjen 3-4-5ab gav problemer, men der var faktisk fejl over stort set hele banen. Bare ikke på min lille superspringer, som gav mig den bedste tur nogensinde – og var 1 af bare 4 i klassen, som red fejlfrit. Nøj, hvor var jeg høj <3

Stor stor nedtur

Nå men det ligner jo ikke mig at tage placering til militarystævner, så den der stilling efter dressur og spring, hvor vi pludselig lå oppe som nr. 6, måtte jeg jo gøre noget ved. Og som sagt så gjort. Jeg havde forud for stævnet en dårlig træning, hvor jeg selv var helt uoplagt, og Fritz klodsede bremsen på de mest latterlige forhindringer. Så jeg havde taget en beslutning om at ride aggressivt, og i al min iver for at gennemføre glemte jeg måske lige at skrue lidt ned undervejs.

Fritz er jo ikke helt der endnu, hvor han bare ser flagene og løber hen og hopper, så der skal altid rides med lidt pres. Problemet var bare, at jeg aldrig lettede presset. Jeg red røven ud af bukserne og blev ved med at jagte på ham, og det var ikke en god taktik. Vi fik stop på 5’eren, 7’eren og 11a, og så var vi ude.

(Her hopper vi 6’eren)

Lav analysen – læg en ny plan

Det tog en halv times tid, før Fritz var faldet til ro igen efter den omgang. Det er voldsomt meget længere tid end normalt. Jeg satte mig ind og stortudede i traileren i to minutter, men var sur, skuffet og bare træt af det hele resten af dagen.

Mandag havde jeg så en god snak med først én ven og derefter en anden, og så tænkte jeg en del over, hvad der gik galt. Og hvad der skal ske fremadrettet. For det første nåede jeg altså frem til, at jeg havde redet med for meget pres. Og hvad angår fremtiden, så skal Fritz og jeg ud og lege med nogle helt små forhindringer og bare lalle rundt i let sæde og arbejdsgalop. Og spise godbidder og drikke varm kakao og hygge os.

De kommende måneder

Derudover ser vi på nogle springstævner de kommende måneder. Det er faktisk sjovt at være afsted med Fritz til springstævner, og ind imellem falder der jo også en roset ned i hatten på os. I dressuren sætter vi alt ind på at få de der forben til at strække sig ud, før de rammer jorden. Og måske bliver der også tid til en terræntræning i Tyskland senere.

Uanset hvad vi laver, bliver det i hvert fald uden mig som en rasende puma på ryggen af Fritz. For det er der vist ingen af os, der er tjent med.

Læs også: Vi elsker at få sløjfer til springstævner

Læs også: Tips og tricks fra en doven ‘groom’

Topbilledet er taget af Den Smukke Hut i Ringsted. Ingen tog billeder af os denne gang desværre.