Jeg er her stadig… har I savnet mig?

Jeg er her stadig… har I savnet mig?

6. april 2021 0 Af Louise Hededam

Næste onsdag er det præcis et halvt år siden, jeg skrev mit sidste indlæg her på siden. Jeg gik sgu lidt kold i corona, manglende stævner, døde heste, syge heste og et arbejde, der ikke ville, som jeg ville. Alt er langt fra godt nu, men noget er i det mindste blevet bedre, så nu er der måske også kommet lidt skrivelyst tilbage. Håber, I vil følge med!

Og her kommer så en hurtig status på hesteholdet:

Daisy

I november flyttede en ny hest ind i stalden. Det er Daisy (med hashtagget #deterdaisy på IG), som er 10 år og en hest, jeg har været så heldig at låne i et år. Hun har rendt lidt jagter og ellers mest været brugt til tur, men hun viser rigtig gode anlæg for at springe. Før DRF lige klappede hele min stævneplan sammen, nåede vi at tage til Helsinge og debutere i to B0’ere i 80 cm. De var fejlfri, og jeg tror umiddelbart, hun bliver fin at have med til stævner. Vi har terræntrænet et par gange nu, og det er også gået godt. Selv i dressuren venter hun efterhånden så meget, at jeg tror på, jeg kan styre hende igennem dressuren i 80 eller 90 uden at blive buhet ud. De første to stævner i kalenderen var Bornholm og Haslev. De er aflyst…

Ponyerne

For en måneds tid siden fik Sandie en ny familie og en ny pige, Iben. Agnes har aldrig sluppet bekymringerne fra den forrige pony, og det var både synd for Sandie og for Agnes. Nu ser vi Sandie i klubben til træning med Iben, og det er dejligt.

Derudover er det vist status quo:

Fille er stadig hos os. Han er nu 22 år, men det kan ikke mærkes på ham. Han og Tilde bliver stadig bedre sammen, og planen for dem er 60, 70 og 80 først på sæsonen. Og måske 90 til slut. Det får tiden vise.

Andrea er fyldt 30. Hun har ikke så pænt et tandsæt længere, og jeg er også bekymret for, hvor meget huld hun i virkeligheden har under pelsen. Men hun er glad, og der kommer ind imellem en pige og rider på hende. Og så hygger Agnes og hendes veninde sig faktisk med at gå ture med hende og springe hende lidt for hånd <3

Og dem, der bare fiser husleje af

Fritz har været foldbums siden september. Han havde en gaffelbåndsskade og et stort ødem i pibeknoglen. Han er lidt træt af ikke at lave noget, men virker ellers til at trives. Planen er at tage billeder af ham til september og dernæst beslutte, om han skal have mere fri, i gang med genoptræning – eller herfra. Puha, jeg håber bestemt på et af de første to scenarier.

Gøjs har gået lidt til ridning med mig det seneste halve års tid, men med mit nye job er det urealistisk at holde

hende rigtigt i gang, så hun får forskoene af igen ved næste smedebesøg. Og så skal hun ellers i fol. For at give

hende de bedst mulige betingelser er jeg igen gået efter råsæd og har derfor valgt en dansk hingst. Og så er jeg sådan en, der har svært ved at ligge og køre til dyrlæge flere gange om dagen, så jo mere plug-and-play, jo bedre. Derfor bliver Gøjs i sin næste brunst kørt til Fyn, hvor hun bliver installeret hos en dyrlæge tæt på Stutteri Ask og kan insemineres med Cassado Ask. Det bliver spændende.

Rosinen i pølseenden er lille Alohomora, som er endt med kælenavnet Alli (egentlig Ali, men så bliver den danske udtale forkert). Hun vokser lidt og er sgu ganske sød og rar. Hun er jo fra september ’19, så derfor er hun jo noget efter de øvrige 2-årige. I år skal hun bare æde sig stor og lidt tykkere, og så begynder vi at lave noget med hende næste år.

Det var alt for nu – jeg prøver at vende tilbage snart 🙂