Heste kommer i mange farver. Langt de fleste farver betyder kun noget for, hvordan heste ser ud, men nogle af dem giver anledning til ganske alvorlige, genetiske sygdomme, som både er arvelige og i nogle tilfælde dødelige.

Vi har alle vores yndlingsfarve, når det kommer til hestene. Nogle vil have dem brune, nogle med fire sokker, og nogle vil have et plettet eller prikket mønster. Avlerne venter hvert år spændt på, hvad deres hopper har malet afkommene med, og især indenfor farveavl, som palomino og pinto, kan det give anledning til nogen bekymring, om afkommet nu også kommer i den rigtige farve.

Hvert år er der historier på de sociale medier om hopper, der får føl i overraskende farver. Ganske ofte ender det med at vise sig, at den formodede hingst slet ikke var fader til føllet. Ved man lidt om det, er man altså ikke i tvivl om, at den røde hoppe, man fik insemineret med den røde hingst, skal give et rødt føl. Gør den ikke det, så skal man have taget en faderskabstest.

Farven er mere end hestens udseende

Langt de fleste ryttere bekymrer sig ikke om genetikken, der ligger bag hestens farver. Men hvis man skal avle eller købe yngre heste, er det en god idé at vide bare lidt om, hvordan de forskellige farver nedarves, samt hvilke risici der er forbundet med dem, fordi nogle af de mutationer, der giver anledning til specifikke farver, også giver anledning til defekter, der kan have ganske alvorlige, helbredsmæssige konsekvenser.

Ud over de genetiske defekter er der også god grund til at vide, hvordan de forskellige farver nedarves, hvis man avler i en forening, hvor bestemte farver er påkrævet/foretrukne (Knabstrupper, Palomino, Pinto). Der er også foreninger, hvor store hvide aftegn er uønsket, hvorfor viden om disse kan være praktiske (New Forest, Fjordhest).

For at vide noget om, hvilke (farve)gener hesten gemmer på, tager man i dag en tot hår med rødder, typisk man, og sender til et certificeret laboratorium. Svaret kommer få uger efter.

Mutationer: den gode, den onde og den grusomme

En mutation er en permanent ændring i et gens DNA-sekvens. Den opstår, når cellen deler sig, ved at kopieringen af DNA til den nye celle ikke er perfekt. Både hoppe og hingst kan overføre arvelige mutationer til afkommet. I domesticerede arter, som heste og hunde, har mennesket gennem generationer selekteret for farverelaterede mutationer, fordi de giver et specielt mønster eller en ønsket nuance i pelsen. Dermed er nogle af de tilfældige mutationer, der er opstået som “kopifejl”, blevet fikseret i populationen. Forhistoriske heste var primært mørke nuancer, viser et tysk studie fra 2009.

Nogle af de mutationer som mange ryttere er særligt glade for, og som i nogle avlsforbund er påkrævet, er de mutationer, der giver hvide aftegn. Men ud over at give hesten et tiltalende ydre, har nogle af disse mutationer også givet anledning til ganske alvorlige problemer. Til The Horse siger Cecilia Penedo, PhD ved UC Davis og en af de førende forskere indenfor mutationer, der fører til nye farver:

– Det er ofte favorabelt at avle efter store hvide aftegn, men det er også ind imellem risikabelt. Dette fordi et af de gener, der giver hvide aftegn hos  brogede heste (frame overo) også er skyld i en defekt hos føl, hvor føllet fødes helt hvidt og endetarmen ikke udvikles, og føllet derfor lider en meget smertefuld død kort tid efter fødslen. Syndromet kaldes OLWS (Overo Lethal White Syndrom) og optræder, når to kopier af det muterede gen er tilstede.

Man kan altså sagtens avle på individer, der bærer på frame overo, man skal bare sikre sig, at det kun er den ene af forældrene, der er bærer. Hvis begge forældre er bærere, er der 25% risiko for at få et OLWS føl, fordi syndromet nedarves recessivt. Det er især racer eller blandinger af racer fra det amerikanske kontinent, der bærer frame overo – genet er altså ikke det gen, der i de fleste tilfælde giver en dansk pinto. Det er også vigtigt at huske, at bare fordi føllet fødes helt hvidt, er det ikke sikkert, det er OLWS. Ganske mange af de mutationer, der giver hvide aftegn, kan i kombination eller dobbelt dosis give helt hvide føl, men altså uden de defekter der opstår ved OLWS.

Knabstruppere kan have problemer med synet

Selvom OLWS er den eneste kendte farvemutation med risiko for dødelige defekter hos afkommet, er det ikke den eneste farve, man skal passe på i dobbelt dosis. LP, som er et af de gener, der giver anledning til prikkerne hos knapstruppere og andre racer med denne farve, giver i mange tilfælde anledning til natteblindhed eller nedsat evne til at tilpasse øjet til mørke.

Mange ejere af prikkede heste kommer aldrig til at opdage, at deres hest har disse problemer, men det er værd at huske, når man forsøger at avle “hvidfødte” knabstruppere, at man samtidig giver afkommet risiko for natteblindhed. Langt de fleste domesticerede heste er dog opstaldet under forhold, hvor deres overlevelse ikke er afhængig af, at de ser godt i mørke.

Et tilsvarende problem ses hos sølvtonede heste. Denne farve er mest kendt blandt Rocky Mountain, hvor den giver en chokoladefarvet krop og meget lys man og hale. I dobbelt dosis kan farven give dårligt syn.

Dominante farver kan ikke bæres skjult

Farvegener kan ligesom alle andre gener være dominante eller recessive. Hvert gen består i virkeligheden af to gener, altså et par, hvoraf det ene arves fra hoppen og det andet fra hingsten. Bærer enten hingst eller hoppe to kopier af den samme dominante farve, vil alle afkom blive denne farve. Det gælder for eksempel for skimmel. Det dominante gen betegnes G og den recessive betegnes g. G giver en skimmel hest og dominerer over g. Der skal altså kun en enkelt kopi fra enten hingsten eller hoppen til at give et skimmel afkom. Men det kræver altså at mindst den ene af forældrene er i besiddelse af G for at kunne lave et skimmel afkom. Man kan derfor ikke få et skimmel afkom uden at have mindst en skimmel forælder. Skimmel kan ikke springe en generation over. Får man et skimlet afkom af to ikke-skimlede forældre, så skal man få foretaget en DNA-test.