Den evige bekymring for både ejere, ryttere og avlere er hestens holdbarhed. Alle ønsker at have en holdbar hest, men hvilke faktorer spiller egentlig ind på hestens holdbarhed?
Det har Hippson kigget på. Mere specifikt er de dykket ned i en række forskningsartikler, hvor hestenes holdbarhed er blevet studeret. Her blev det blandt andet fundet, at den gennemsnitlige stævnekarriere ligger mellem tre og seks år – hvilket kan synes af meget lidt.

Kun ganske få europæiske avlforbund har det som et avlsmål at avle holdbare heste, dette uagtet at det er en af de vigtigste ting for en køber, når de skal investere i en hest. Det kunne helt sikkert være værdifuldt med et mål for holdbarhed, ligesom man har springindex eller eksteriørindeks. Desværre er det ikke sådan lige til at fikse, da man jo ikke ved, hvor lang en sportshests karriere er, før end den er ovre. Derfor vil indekset først kunne beregnes, længe efter hingsten/hoppen er taget ud af avlen.

Kvalitetsheste holder længere

Får at kunne forudsige holdbarheden er man nødt til at beslutte, hvordan denne er defineret. I 2016 udgav et hold forskere fra Københavns Universitet et studie på danske springheste. Her havde man kigget på fire forskellige mål for holdbarhed: Antal år fra første til sidste start, antal aktive stævneår (år hvor hesten har startet), antal aktive år plus antallet af føl for hopper, samt akkumulerede point. Studiet blev foretaget på heste født frem til 1994 for at sikre, at langt størsteparten havde afsluttet deres aktive karriere. Der er selvfølgelig sket en del med avlen siden, men nogle af pointerne kan helt sikkert godt videreføres.

Især kunne man se, at springegenskaberne blandt ungheste havde stor sammenhæng med holdbarheden, mens gangartsbedømmelser ikke kunne koples på samme måde. Dette havde sikkert været omvendt, hvis der var blevet kigget på dressurheste frem for springheste. Tilsvarende resultater er fundet i andre studier, hvor en højere bedømmelse af hestenes kvalitet som ungheste indikerer en længere holdbarhed

Heste startet tidligere får flere år i sporten

I et fransk studie med over 200.000 heste startet imellem 1972 og 2008 har forskere undersøgt, hvordan alderen ved den første start influerer på, hvor længe hestene går i sporten. Heste, der gik deres første stævne som 6-års, havde 1,33 gange større risiko for at stoppe karrieren tidligt, end heste der gik deres første start som 4-års.

Helt specifikt så man at det første år på stævnebanen var ret afgørende. Omkring 13 % af hestene gik kun det ene år. For heste, der var startet første gang som 4-års, var halvdelen taget ud af sporten efter seks år. Også her var det skidt at været startet første gang som 6-års, her var halvdelen faldet fra efter 4,8 år.

Rytterens rutine blandt de vigtigste faktorer

I Spanien er der foretaget et studie på 23.000 PRE-heste startet i dressur mellem 2004 og 2014. Her var det ikke antallet af år i sporten, der blev målt som indikator for holdbarhed, men antallet af starter. Det blev fundet at heste der startede deres karriere tidligt, ofte sluttede den tidligt også, altså det modsatte af det franske studie nævnt tidligere. Medmindre at de fik en stævnepause. Her gav det 79 % mindre risiko for en tidlig afslutning på karrieren, såfremt hesten havde haft et par års pause. Da der jo ikke her blev målt på aktive år men på antal starter, vil det sige, at en stævnepause giver et højere antal starter samlet set end ingen stævnepause.

Det var dog ikke alderen ved første stævnestart, der havde den største indflydelse på, hvor lang hestens stævnekarriere blev. Heste der gik stævner med en rytter, der ikke startede andre heste i perioden, havde 58 % større sandsynlighed for at blive taget tidligt ud af konkurrencer end heste, der blev startet af ryttere med mere end 11 heste at starte på. Dette blev set som et mål for rytterens rutine, hvor en urutineret rytter altså var langt mere afgørende for at slutte karrieren tidligt, end nogle af de andre parametre der blev målt på.

Arvelighed og sundhedstilstand og en vigtig faktor

I et svensk studie blev der kigget på unghestebedømmelserne, og hvor lang hestenes karriere blev efterfølgende. Her blev der ikke overraskende fundet en meget tydelig sammenhæng med benstilling. Den variabel, der viste sig at have størst indflydelse i dette studie, var dog hestens ortopædiske sundhedstilstand som 4-5-års. Dette var ikke kun baseret på bøjeprøve, men også på hovenes status og om hesten reagerede på palpering. Hvor heste der var sunde i begyndelsen af karrieren, også var dem der holdt længst.

I det spanske studie på PRE dressurheste nævnt tidligere, blev der set på arveligheden for holdbarhed. Man sammenholdt således faderhingsten med hvor mange klasser hestene gik. Her var de dårligste af hingstene nede på, at efter 16 dressurstarter var der ikke et eneste afkom tilbage i sporten. De bedste af hingstene havde stadig 60 % af deres afkom i sporten efter samme antal starter.