Hvid som sne

Hvid som sne

12. januar 2019 Af Louise Hededam

BLOGINDLÆG: Vores gæsteblogger Martin Dahlmann skal tit svare på, hvordan han holder sin hest så skinnende hvid, at det nærmest skærer i øjnene.

”Hvordan kan du få din hest så hvid?” – ”Vasker du din hest hver dag?”

Det er jeg efterhånden vant til at høre fra de andre stævnedeltagere, men jeg tager det som et cadeau for mit arbejde og er glad for det er bemærkelsesværdigt. Derfor vil jeg i den forbindelse komme med mine erfaringer til at holde hesten så hvid som muligt i dagligdagen og klargørelse til konkurrence.

At få hesten helt hvid til konkurrencer, kræver dog et forarbejde i dagligdagen for at holde snavset nede på et minimum. Mine hverdags tips til at holde hesten ren er:

En ren boks:

  • Spar ikke penge på strøelse til boksen
  • Muge gerne flere gange om dagen
  • Flet halen – undgå fugtig/beskidt strøelse ikke sætter sig i halen
  • Staldbandager med høje bandageunderlag
  • Halsdækken

Undgå mudret folde naturligvis – græsfolde er at foretrække.

En nyklippet hest med kortere hår i pelsen – kan give snavsen en udfordring for at blive siddende, derfor sørger jeg for at Hvide er kort pelset hele året.

Derudover vasker jeg Hvides hale 1 gange ugentlig (Car Day & Martin Blå Gallop) for at holde snavset nede på et minimum hele tiden, uanset om der er konkurrence i weekenden eller ej.

Car Day & Martin Stable Master (grønne flaske) er et ”must have” i striglekassen.
En effektiv tørshampoo som kan bruges i dagligdagen, hvis der er forekommet snavs/gule pletter på hesten.

Til start benytter jeg en vådserviet og fugtiggøre området, hvorefter jeg sprayer tørshampoo og massere det grundigt ind i pelsen.
Jeg lader tørshampooen side i 2 min. derefter bruger jeg et rent håndklæde til at tørre over med.
Da Hvide som tidligere skrevet er kort pelset hele tiden, så er tørringsprocessen minimal (5min.)

Derudover benytter jeg den klassiske Wonder stone/lavasten – kært barn mange navne.
Et yderst effektivt produkt i dagligdagen ligeså til at fjerne overflødige pletter/flueæg om sommeren.

Når vi nu skal af sted til konkurrence så kommer naturligvis det obligatoriske bad inden afgang.

Jeg vasker altid Hvide i varmt vand da det opløser snavsen mere effektivt end koldt vand, så til start skylles han helt over først, hvorefter jeg benytter en helt almindelig shampoo uden parfume og tilsatte farvestoffer (mærke underordnet) til at få blødegjort pelsen, og allerede her fjernes størstedelen af snavsen allerede i pelsen.

Efter at have vasket første omgang – er det tid til anden omgang.

Her benytter jeg Car Day & Martin Gallop Shampoo (Blå), som masseres godt og grundigt ind i pelsen/halen/manen – lad det side i 2 min. – hvorefter det skylles omhyggeligt ud igen.

Er resultatet ikke tilfredsstillende kan samme fremgangsmåde gentages med den blå Gallop shampoo.

Bagefter sættes Hvide i solariet og tørrer.
Under tørringen (dvs. forsat fugtig i pels) benytter jeg så Talkum som drysses på de områder, hvor jeg ønsker at ”hvidheden” skal fremhæves (f.eks. manen, halen og benene).

Lad Talkummet sidde på hesten under hele tørringsprocessen og børst grundigt ud efterfølgende!

Er resultatet forsat ikke tilfredsstillende kan man igen drysse Talkum på området, selvom hesten nu er tør. Men benyt så i stedet en blød børste til at børste ud med.

Talkum holder pelsen hvid, glat, tør og absorbere fugten (derfor idel til benene).

Vær observant på at talkummet ikke forvilder sig til øjnene på hesten.

Afslutningsvis kan man bruge Leovet sårspray til at spraye over mindre overfladiske sår eller mørke aftegn.

For mit vedkommende tager det mig cirka en time at vaske Hvide inklusiv tørring i solariet.

God fornøjelse!

Hvis du vil følge med i min daglige dag med Hvide så følg mig på Instagram: MARTINDAHLMANN

Foto: PhotoByThomsen