Endelig kom foråret, og så trækker stier, skove og marker i mange af os. Der er ikke meget, der kan slå en god galoptur efter en langarbejdsdag. Horsedoc.dk har skrevet ord om kodeledsforvridning, som kan være gode at have i baghovedet. 

Hvad er kodeledsforvridning?

Kodeledsforvridning er en af de hyppigst stillede diagnoser, når det drejer sig om halthed hos heste. Det stemmer også meget godt overens med, at det faktisk også er en af de hyppigste årsager til halthed hos heste. Årsagen til dette skal dels søges i den anatomiske opbygning af hestebenet, hvor kodeleddet som høj-mobilt led ikke kan have helt samme, stramme støtte som leddene opad benet, samtidig med at det er kodeleddet, der skal tolerere størstedelen af rotationskraften ved hurtige retningsændringer.

Ved selve forvridningen strækkes kodeleddets bestanddele. Altså ledbrusk, ledkapsel og ledbånd, ud over deres fysiologiske grænser, og vævene tager skade. Denne skade udløser en kaskade af inflammatoriske reaktioner. Der opstår varme, smerte, hævelse og som resultat heraf funktionsnedsættelse. Inflammationen giver øget blodtilstrømning til leddet, hvilket kan medføre en “overproduktion” af ledvæske med ringere smøreevne end normalt, og leddet udspiles og hesten får dét vi til hverdag kalder “galle i leddet”.

Undgå kodeledsforvridning

Kodeledsforvridninger er vanskelige af forhindre, for de kan opstå på jævn ridehusbund eller i ankeldybt mudder, på frosthårde vinterfolde og frodige græsenge. Så forebyggelse er vanskelig, men tænk fremad, og prøv at forudse forventelige problematiske forhold, resten beror på held.

Staldbandager, gamacher og hvad der ellers findes i rideudstyrsforretninger kan IKKE støtte kodeleddet nok til at forebygge forvridninger. Hvis de virkelig skulle støtte kodeleddet, vil det kræve, at de bliver lagt så stramt, at det vil påvirke blodomløbet i benet. Efter min bedste overbevisning, så findes der kun et system, der kan yde tilstrækkelig støtte til en hest med skade i kodeleddet, og for den sags skyld andre steder i benet, men dette system kræver dagligt tilsyn af dyrlæge og/eller fysioterapeut.

Når uheldet er ude

Hvis din hest træder forkert og pådrager sig en kodeledsforvridning, så skal du de første 24-48 timer sørge for at skylle den med iskoldt vand 4-5 gange dagligt á 15-20 min.varighed. I tiden derefter anbefaler jeg skylning med skiftevis varmt og koldt vand, hvert skifte skal vare ca.1 min. og du laver 3 skift hver gang. Dette gøres 2 gange dagligt. Efter de 48 timer kan det også være en fordel at bruge staldbandage, ikke som støtte, men for at give lidt varme.

Is er ikke nødvendigt hvis du har iskoldt vand.

Behandling af dyrlæge

Hvis jeg kommer ud til en hest med akut kodeledsforvridning, så vil jeg undersøge hesten nøje, og vurdere om der er behov for røntgen eller ultralydsscanning. Hvis dette ikke er tilfældet, så vil jeg, udover at give de ovenstående anbefalinger, behandle hesten med antiinflammatoriske midler, der dels hæmmer inflammationen, men også virker smertestillende. Efter en uge med boksro og skridtmotion undersøger jeg så hesten igen. Her vurderes, om der er behov for yderligere undersøgelse. Ofte ender det med en ledbehandling og genoptræning.

Ultralydsscanning kan give et hurtigt svar på om ledbånd, sener, seneskeder eller ledkapsel har taget skade, og jeg bruger ofte scanneren for at vurdere skadens omfang. Hvis der er frygt for frakturer af større eller mindre omfang, kan jeg vælge at røntgenfotografere en hest med kodeledsforvridning.

I det akutte stadie vil laser-behandling ikke være aktuelt, men ved skade på ledkapsel og ledbånd vil laser helt sikkert kunne hjælpe.

Hvis hesten er halt i lang tid efter en kodeledsforvridning, og der er røntgenologisk og/eller ultrasonografisk grund til at tro, at de indre dele af leddet har taget skade, så kan en arthroskopi/kikkertundersøgelse komme på tale. Også hvis hesten, trods fravær af forandringer på røntgen og scanning, stadigvæk halter, kan det være aktuelt med arthroskopi for at finde ud af, om der er sket skader på ledbrusken.

Slidgigt som varigt men

Forvridninger, særligt de mere omfattende af slagsen, kan også påføre hesten varige men, den kan blive kronisk, uhelbredeligt halt, eller den kan på sigt udvikle slidgigt-agtige forandringer i leddet. Jeg har ikke nogen statistik på, hvor stor en del af de heste, der har lidt af kodeledsforvridning, der aldrig kommer sig, eller ad åre mister sin anvendelighed p.g.a.slidgigt-agtige forandringer, med med tålmodighed vil de allerfleste kodeledsvridninger gå i ro, og hestene bliver rideheste igen. Det sker i min erfaring i ca. 80% af tilfældene. Men det er jo meget almindeligt at finde slidgigt-agtige forandringer ved røntgenundersøgelse, ofte som et lejlighedsfund, f.eks.i forbindelse med en handelsundersøgelse, på i øvrigt sunde, raske og rengående heste. Det er for mig at se bevis på, at rigtig mange kodeledsforvridninger, muligvis også de helt milde, kan efterlade varige men. At hestene trods forandringerne er rengående, kan vel bedst forklares med, at hestenes organisme har en stor kapacitet for at kompensere, og endelig er der heste, der VIL arbejde, også selvom det gør lidt ondt…

Helingsperiode

Lette forvridninger, hvor vævene ikke har taget omfattende skade vil i reglen gå over af sig selv, hvis man lige giver hesten 3-4 dages boksro og let genoptræning i yderligere 7 dage. Ved alvorligere forvridninger, hvor ledkapsel, ledbånd og ledbrusk er blevet beskadiget, vil det ofte være nødvendigt at involvere en dyrlæge. For at bryde den onde cirkel af inflammation, vil det være nødvendigt at behandle med inflammationsdæmpende midler, samt midler, der kan udbedre skaderne på vævene. Forvridninger med omfattende vævsskade betyder også langvarig rekonvalescens med boksro og planlagt genoptræning, i min praksis kan det tage alt fra 12 til 80 uger (!!!!) før hesten er færdig med genoptræning og klar til at passe sit arbejde.

Hvis din hest har haft en kodeledsforvridning, så er det en god idé at få din dyrlæge til at checke hesten ordentligt igennem inden du tager den i brug. Det kunne f.eks.være ved en Lameness Locator-analyse.

Genoptræning af en hest, der har haft en kodeledsforvridning, skal laves ud fra et genoptræningsprogram, der er tilpasset din hest og den skade, den har haft. Typisk startes med skridtmotion, 3 dage efter evt. ledbehandling eller når hestens tilstand vurderes at kunne bære det, og i op til 30 min.dagligt. Efter et stykke tid begynder man at tilføje trav-intervaller, der gradvist øges, indtil hesten er klar til næste trin af genoptræningen, hvor man dels begynder at galoppere lidt og lave lette, smidiggørende øvelser. Herefter vendes tilbage til almindeligt arbejde.

Hvis man har tegnet en sygeforsikring på sin hest, vil den dække en del af omkostningerne ved behandling af en kodeledsforvridning.

Denne artikel er oprindeligt skrevet af Horsedoc.dk.