Hjernerystelse skal føre til stævnepause

Hjernerystelse skal føre til stævnepause

5. juni 2018 Af Line B

Det forøgede fokus på hovedskader indenfor ridesporten har fået det internationale rideforbund (FEI) til at ændre praksis for, hvordan skader indberettes. Når en rytter falder af ved et internationalt stævne og slår hovedet, er det nu (siden 1. juni 2018) pålagt arrangøren at indberette det til FEI. Dermed ønsker man at danne sig et overblik over omfanget, således at man kan indføre nye tiltag for at nedsætte antallet af hovedskader. Hovedskader kan være meget invaliderende og tage utrolig lang tid at komme sig over. Det fortalte Emma Ahlberg om i marts i artiklen “Jeg vil hellere brække alle mine knogler end at slå hovedet igen”.

FEI vil ud over selv at tage nye initiativer også informere rytterens nationale forbund om, at skaden har fundet sted, så de nationale forbund kan hjælpe rytteren korrekt tilbage igen.

“Op på hesten igen” skal være fortid

Hestemennesker er kendt for at være lidt til den hårde side. Vi er tilbøjelige til lige at børste sandet af hjelmen og så klatre op igen. Men rigtig mange når ikke at tænke på, at de måske kan have fået en mindre hjernerystelse. Man behøver ikke at slå hovedet for at få hjernerystelse, da den også kan opstå ved et hårdt fald, hvor det er en anden kropsdel, der tager slaget. Hjernerystelse opstår, når hjernen bevæger sig inde i kraniet, og enten bliver drejet rundt, eller ligefrem rammer kanten, hvilket let kan ske, hvis man hurtigt stopper eller skifter retning.

Det er ikke altid, at en hjernerystelse fører til svimmelhed, og det er vigtigt at kunne identificere en hjernerystelse, så man ikke kommer til at overanstrenge sig for tidligt. FEI har sammen med Den Internationale Olympiske Komité, FIFA, Den Internationale Rugbyforening og Den Internationale Hockeyforening lavet et værktøj til at genkende hjernerystelser. De anbefaler, at det printes ud og anvendes som information til alle frivillige ved stævner.

Problemet med hjernerystelse er, at symptomerne kan aftage langt hurtigere, end selve skaden er helet. Forskere arbejder derfor på en objektiv metode til at observere hjernerystelse, men den er ikke klar endnu. Uden symptomer kan man hurtigt kommet til at gå for hurtigt i gang, og det kan få langvarige konsekvenser. Blandt andet findes der evidens for, at selv mindre hjernerystelser kan give øget risiko for demens mere end 30 år efter, skaden skete. Derfor er der god grund til at tage hjernerystelser alvorligt og ikke skynde sig alt for meget med at komme tilbage i sadlen.

Hjernetrappen

Trin 1: Hvile indtil den ramte er symptomfri. Både fysisk hvile og mentalt/koncentrationsmæssigt, dvs ingen tv og andet, hvor hjernen arbejder hårdt. Fysisk aktivitet skal være uden stigning i pulsen.

Trin 2: Når man har været symptomfri i 24 timer, kan man starte på let aerob træning. Fx på en kondicykel. Start på lavt minuttal og øg gradvist

Trin 3: Individuel træning af det man er vant til, fx løbetræning

Trin 4: Træning sammen med sit hold – men uden kontakt (fx kropskontakt eller nikke til bolden)

Trin 5: Holdtræning med kontakt

Trin 6: Tilbagevenden til almindelig træning og kampe

Svenskerne går skridtet videre

I Sverige arbejder de hårdt på at få antallet af hovedskader til at falde og på at få rytterne til at passe lidt bedre på sig selv. De vil derfor indføre stævnepause for ryttere, der har været udsat for hovedskader ved et stævne. Til SVT siger Andrea Barth, leder for sport og konkurrence i det svenske rideforbund:

– Når man kommer ud for en hovedskade, får man et stævnestop på syv dage.

Reglen indføres pr 1/1 2019 og er en del af en større satsning.

Det svenske rideforbund er ved at tilpasse hjernetrappen til ridesport. Det er et værktøj, der anvendes indenfor mange andre sportsgrene i Sverige, og som hjælper atleter til ikke at komme for hurtigt i gang. Hvert trin tager mindst 24 timer, og hvis der opstår symptomer igen, efter man har trænet, skal man vende tilbage til total hvile i mindst 24 timer. Derefter kan man starte på et trin under det niveau, man var nået til, og så gå langsommere frem i andet forsøg. Får man tilbagefald to gange, skal man afbryde og have mere hvile.