Under opvarmningen til stævner giver man gerne hesten skridtpause for lige at få pusten. Forskning i sammenhæng mellem hastighed og puls, foretaget på løbebånd, har tidligere vist at lavere hastighed giver lavere puls, så skridtpausen burde derfor også være med til at sænke hestens puls. Det har forskere fra Italien nu sat spørgsmålstegn ved. I et studie på springheste ved et nationalt stævne har de undersøgt hestens puls under opvarmning og konkurrence og sammenholdt resultaterne med hastigheden og højden på springene.

Seks italienske springheste, alle hopper, blev observeret under et stævne på højden 135 cm. Opvarmningen blev struktureret, så hestene alle blev redet ens. Således blev de skridtet ét minut, travet tre minutter, skridtet ét minut og galoperet to minutter. Efter endnu en skridtpause på ét minut blev springning påbegyndt. Her blev sprunget otte spring, fire lodrette og fire oksere, før hestene blev redet på banen. De første to spring var 1 m, dernæst 115, 125 og 135. Efter hvert spring blev hestene givet 20 sekunders skridtpause. Hestene var udstyret med pulsmåler og GPS og blev filmet, så man kunne identificere hvert enkelt stadie under ridtet.

Højere spring giver højere puls

Ikke overraskende fandt forskerne, at det krævede mere af hestene at springe større spring end små spring. Det interessante her var, at pulsen for alvor steg, når springene blev 125 cm store. Der var således ikke nogen signifikant forskel at bemærke, da springene blev hævet fra 100 cm til 115 cm, men altså først da de blev hævet til 125 cm. Forskellen mellem at springe 125 og 135 var heller ikke signifikant.

Ændringen tilskrives i studiet en øget aktivitet i det sympatiske nervesystem. Det sympatiske nervesystem aktiverer ‘fight og flight’ responsen og er det, der gør det muligt for kroppen at reagere hurtigt og målrettet på farer.

Skridt mellem spring gav højere puls

Efter hvert spring fik hesten lov til at puste i 20 sekunder. Det var her, forskerne fandt den største overraskelse. Man ville normalt have forventet, at pulsen faldt let eller forblev på samme niveau ved en kortere skridtpause efter en anstrengelse. Studiet viste dog, at især efter de første to spring på opvarmningen steg pulsen i skridtpausen efter springet.

Pulsen målt under springning og ved den efterfølgende pause. De to første spring viste signifikant forskel, markeret med a. Figur fra undersøgelsen.

Også her mener forskerne, at årsagen skal findes i aktivering af det sympatiske nervesystem. I artiklen skriver de:

– Dette uventede resultat kan skyldes udskillelsen af catecholaminer (et hormon, der påvirker udskillelsen af adrenalin, red.) efter den fysiske anstrengelse ved at springe. Halveringstiden for dette hormon er omkring 30 sekunder, og hvileperioden i vores studie var kun på 20 sekunder.

Studiet er et af de første, hvor heste undersøges under en rigtig konkurrence, og studiet har vist, at metoden kan anvendes til at overvåge, hvorvidt hesten trænes på rigtigt niveau og med rette intensitet, hvorved skader måske kan undgås.