Det her bliver nok mit mest intime indlæg til dato. Men det er ikke mindre vigtigt af den grund, synes jeg. Og så må du leve med anekdoter om alle ender af min krop, haha. 

Ok, vi begynder foroven og slutter i de nedre regioner. Dem, der kender mig, ved, at jeg ikke er særlig godt udstyret på fronten. Ord som kasser og barm har aldrig passet på mig (med undtagelse af få dage i forbindelse med begge mine fødsler, hvor jeg har haft yver), og det har jeg sådan set levet fint med. Jeg har i hvert fald aldrig haft ondt i ryggen af at slæbe rundt på mine bryster, og de er heller aldrig hoppet op i ansigtet på mig under ridning.

Indpakning af bryster

De skal dog alligevel pakkes lidt ind, og her er man faktisk også udfordret, når man nærmest ikke har bryster. Det kan godt være, at det er en gammeldags indstilling, men jeg kan godt lide, at man kan se lidt former under stævnejakken, og den smule bryster, jeg har, behøver altså ikke blive mast helt flade. Jeg har prøvet mig frem med forskellige modeller af sportstoppe og er endt med at være mest glad for en simpel model fra Nike.

Den trænger imidlertid til at have mindst én makker, og jeg var i sidste måned så heldig at vinde et gavekort her på Riders Notebook, da mit indlæg om Herning, Corona og Casper Cassøe blev klikket på helt åndssvagt mange gange. Gavekortet var til B-Stensgaard, hvor jeg blandt andet valgte at købe en ny sportsbh.

Den sidder rigtig godt, og den gør faktisk, at jeg ikke bliver mast helt flad under ridetøjet. Det kan jeg godt lide. Nu kommer den til at stå sin prøve, når det bliver lidt varmere. Jeg har nemlig også en ret træls udfordring med, at jeg får noget svampelignende udslæt på brysterne. Det kommer, når det er varmt, og jeg sveder, og jeg har den samme sportsbh på i mange timer. Skideklamt, men jeg er bare ikke sådan en, der render ind og skifter tøj og tager bad mellem to heste, staldarbejde og børnenes ridning.

Huller og uren hud i røv og …..

Lidt længere sydpå har jeg også ind imellem problemer. Mine røvknogler (i ridefaglige termer vist blandt andet omtalt som sædeben) er ikke ret godt polstret, og jeg har tidligere bøvlet virkelig meget med afsveden hud og sågar også bumser i de zoner. I mine yngre dage var jeg overbevist om, at mit liv blev bedre, hvis jeg flashede min røv i g-strengstrusser. Hvis jeg ikke lige fik skiftet, før jeg kørte i stalden, måtte jeg jo så ride i dette beskedne stykke undertøj, og det gav da også nogle helt særlige følelser i de nedre dele. Ingen af dem var rare, så den slags undertøj er nu droppet.

For måske 15 år siden købte jeg de grimmeste trusser, jeg i mit liv har ejet. Og jeg elsker dem.

Ja, det er den fuldendte mormortrusse og med padding i både skræv og røv kan man også tillade sig en smule inkontinens, når man er til stævne og ved at skide i bukserne (det sidste har jeg ikke prøvet, og det tror jeg helt ærligt ikke, paddingen kan skjule). Nå, men de trusser har jeg siden anbefalet til gud og hver mand, og jeg tror snart, jeg skal have nogle nye. Måske i en lidt mindre højtaljet og mormoragtig udgave.

Derudover har jeg også engang fået et par Derriere i gave. Dem har Carl Hester vist fundet på, og jeg bilder mig ind, at Charlotte Dujardin rider i dem, og at jeg rider mindst lige så godt, når jeg har dem på. De sidder i øvrigt godt og behageligt, og trods manglende padding får jeg hverken sår eller bumser, når jeg har dem på.

Nå, det var nok af mit inderste for denne gang – hvilke gode fif har du?