Græsset vokser – og risikoen for forfangenhed øges

Græsset vokser – og risikoen for forfangenhed øges

20. april 2018 Af Louise Hededam

I disse dage gror græsset i en fart, så man nærmest kan se det med det blotte øje. Lysten til at lukke hestene ud i det frodige græs har allerede meldt sig, men det kan være risikabelt. Her giver horsedoc.dk tips om forfangenhed:

Hvad er en forfangen hest, og hvordan ser jeg tegn på forfangenhed?

Forfangenhed er en lidelse, der angriber hovens læderhud. Oftest angriber det forhovene værst, og som regel dem begge, men fra tid til anden møder jeg også heste, der er forfangne på baghovene.

Ved forfangenhed opløses forbindelsen mellem hovens læderhud og selve hovkapslen i det, vi kalder læderhuds-lamellerne. Når denne forbindelse opløses, kan hovbenet dreje eller sænke sig ned i hovkapslen, hvorved læderhuden, der er ligeså følsom som din egen hud under neglen, kommer i klemme.

Forfangenhed er en af de mest smertefulde lidelser hos heste. Selvom årsagssammenhænge og virkningsmekanismer ikke er fuldt belyst, så mener vi idag, at opløsningen af forbindelsen/sammenvoksningen mellem læderhud og hovkapsel skyldes et enzym, der udskilles af bakterie i tarmkanalen. Dette sker f.eks. ved stort indtag af fruktan-holdigt græs. Dette optages fra tarmen til blodet og føres til hovene, og her forårsager en enzymatisk opløsning af forbindelsen mellem læderhud og hovkapsel.

De første tegn på forfangenhed er smerte og meget tydelig halthed, oftest på begge forhove. Hesten vil meget nødigt bevæge sig og står og læner sig bagud for at placere mindst mulig vægt på forbenene.

Hvis du føler efter, så vil du mærke, at hovene oftest er meget varme, og at der er stærkt øget puls i kodebøjningen. I dette stadie kan hesten ikke stå på tre ben.

Hvor alvorligt er forfangenhed hos heste, og kan jeg undgå, at min hest bliver forfangen?

Forfangenhed kan groft inddeles i en akut og en kronisk form. Denne inddeling har dog KUN noget at gøre med det tidsmæssige perspektiv, og ikke med patientens chance for at komme sig. Jeg oplever ikke sjældent at blive kaldt ud til en hest, hvor ejeren først har opdaget forfangenheden, efter at hesten har været syg i et stykke tid, så min indledningsvise behandling er oftest den samme:

Hvordan kan jeg behandle en forfangen hest?

  1. Nedkøling: Jeg anbefaler, at man nedkøler hovene, hvadenten det kun drejer sig om forhovene eller baghovene eller alle 4 hove. Allerbedst er det, hvis man kan stille hesten i isvand, men ellers blot så koldt som muligt.
  2. Vådt sand: Stil hestene i vådt sand, 10-15 cm dybt. Dette tillader hestene at stikke tæerne ned i underlaget, således at presset tages af tåen og trækket fra bøjesenerne i hovbenet slappes en anelse.
  3. Skum-såler: Ved akutte tilfælde af forfangenhed anvender jeg fra tid til anden en særlig skum-sål, som lægges under hovene og fastholdes med gaffa-tape. Oftest kan disse såler ikke anlægges, uden at jeg først har lokalbedøvet hestens hove, så den kan holde ud at stå på tre ben.
  4. Smertestillende midler: Man bør gøre alt, hvad man kan for at holde en forfangen hest smertefri. Det kan både betyde oral behandling og injektioner. Vi har efterhånden rigtig mange forskellige midler til vores rådighed, men ironisk nok, så er nogle af de lidt ældre medikamenter ofte de nyere midler overlegne, når man vurderer den kliniske effekt. Mange af midlerne er dog hårde ved hestens mave og kan udløse mavesår, så vi prøver i reglen at undgå alt for langvarig behandling med disse midler, og må i nogle tilfælde behandle hestene forebyggende mod mavesår sideløbende hermed.
  5. Fodring: I tilfælde af foderinduceret forfangenhed fjernes hesten fra græs, kraftfoderet fjernes, og hesten tilbydes kun stråfoder i en periode. Det kan blive aktuelt at lægge høet i blød i vand i op til 45 min. inden udfodring for at vaske så meget kulhydrat ud af høet som muligt. Hvis forfangenheden er opstået i kølvandet på EMS eller PPID(Cushings), så skal disse aspekter selvfølgelig tages med i overvejelsen i forbindelse med behandlingen.
  6. Beskæring: Som tidligere nævnt kan opløsningen af forbindelsen mellem læserhud og hovkapsel medføre, at hovbenet drejer, således at hovbensspidsen peger ned mod sålen af hoven, og i nogle, meget alvorlige tilfælde, presser sig igennem sålen på hovkapslen. Sker dette, må hesten i reglen aflives. Hovbenet kan også bare synke ned i hovkapslen. Nogle gange synker det skævt, andre gange symmetrisk, men fælles for disse bevægelser er, at de dels øger hestens smerter ved at udsætte den følsomme læderhud for øget pres. Og dels medfører varige forandringer i hoven som helhed, der nødvendiggør beskæring og behandling ved en dygtig beslagsmed, dog ikke i det akutte stadie, men ca.14 senere.

Er der forskel på en forfangen pony, en forfangen islænder og en forfangen varmblodshest?

Ponyer, islandske heste og varmblodsheste kan alle rammes af forfangenhed. Men der er ingen tvivl om, at jo større hesten er, jo større er smerten i forbindelse med forfangenhed. Andre underliggende årsager, som f.eks. overvægt, kan også påvirke udfaldet af sygdommen.

Hvad er langtidsperspektiverne for en forfangen hest?

Det lange perspektiv. Kronisk forfangne heste vil have brug for omhyggelig og hyppig beskæring og skoning for at kunne holde sig gående. Heste, der har lidt af foderinduceret forfangenhed skal undgå bratte foderskift. Og de skal helst holdes på foder, der er egnet til forfangne heste. Sørg for langsom indgræsning om foråret/forsommeren. særligt hvis vi efter en periode med køligt vejr pludseligt oplever en periode med varmt vejr. Hesten tilbydes evt. stråfoder hø/halm 1 time før den lukkes ud, og hesten starter med ½ times græsning pr. dag. Dette øges langsomt over en periode. Hesten tilbydes tillige stråfoder hø/halm på marken.

Denne artikel er oprindeligt skrevet af horsedoc.dk.