Gode hove – se på hele hestens liv

Gode hove – se på hele hestens liv

31. maj 2018 0 Af Line B

De fleste, der har med heste at gøre, har oplevet tegn på dårlige hove, som for eksempel flækker ofte, eller hvor hesten jævnligt taber sko. På Ridesport.nu skrev vi den anden dag om gode argumenter for og imod sko/barfod. Men hvordan er det lige med gode hove, hvad skal der egentlig til?

Genetik spiller en stor rolle

Til The Horse siger assisterende professor ved smedeuddannelsen på Virginia-Maryland College of Veterinary Medicine Travis Burns:

– Hvis jeg skulle give et godt råd, så ville det være kun at købe og avle heste baseret på bygning og hovkvalitet. Det er meget lettere at have gode hove på heste der fra starten havde gode hove.

Hvis hesten har dårlig hovkvalitet, kommer ejeren til at kæmpe med det problem resten af hestens liv. Det kan være en daglig udfordring at holde hovene sunde og skoene på. Anlæggene for stærke hove med de rigtige vinkler er arvelige, og starter hesten korrekt ud, er der ofte længere vej til mange problemer.

Paul Goodness, som er mangeårig smed på Virginia-Maryland College of Veterinary Medicine siger:

– Formen og densiteten af hovbenet har en direkte indflydelse på de ydre strukture i hoven. Vinklen og længden på koden har også en indflydelse på vinklen og formen på hoven. En hest med stejle koder har ofte tendens til bukkehov, hvor en heste med lange, hældende koder har en længere tå og lavere dragter.

Sørg for regelmæssigt smedebesøg

Hvis man gerne vil have stærke hove, er det vigtigt, at smeden kigger på dem regelmæssigt, så man sikrer, at faconen er korrekt, og de ikke kommer ud af balance.

– Hvor ofte hesten skal beskæres, afhænger af hesten, men de fleste ligger mellem fire og otte uger, forklarer Burns, og Goodness følger op:

– Hver hest vokser med forskellig hastighed og har derfor forskelligt behov for tid mellem smedebesøg, og det kan også variere med arbejdet og årstiden. De fleste heste bør tjekkes regelmæssigt, om ikke andet så for at tjekke, at alt er, som det skal være, og der ikke er opstået et problem, som kræver behandling. Fanger man sur stråle, white line disease og andre ting i den tidlige fase, kan man nå at gøre noget, før det bliver et problem.

Alder betyder også noget

Især når det kommer til føl og gamle heste skal man være særligt opmærksom. Føl kan meget hurtigt ændre benstilling, og om det siger Burns:

– Føl bør ses efter af en smed indenfor de første to til fire uger, fordi det ofte kan være nødvendigt at raspe lidt for at sikre, at hoven vokser lige. Derefter bør føllet kigges på en gang om måneden. Føl er utroligt bløde og lette at påvirke, så man kan gøre rigtig meget positivt, hvis man bruger tiden på det de første tre måneder.

For gamle heste er det ofte, fordi man sparer på smeden, når hesten er kommet på pension.

– Ofte bliver der ikke gjort noget,før hovene er i så ringe stand, at det er for sent. Jeg har været smed så længe, at jeg har set mange af mine kunders heste blive over 30, og hovene blive ringere med alderen. Jeg har tre eller fire af de her pensionerede heste, hvor jeg har været nødt til at putte sko på igen, efter mange år uden.

Hvis man lader en gammel, gigtplaget hest få for lange hove vil det give ekstra belastning af de ramte led, hvilket kan lede til smerter for hesten.

Miljøpåvirkning

Heste har en utrolig evne til at tilpasse sig ethvert miljø, man sætter dem i. Det tager dog noget tid for hovene at vænne sig til mere våde, tørre, hårde eller bløde forhold. Goodness mener ikke, at tid altid er nok:

– Ikke alle heste kan tilpasse sig uden hjælp, så ejeren har en vigtig rolle i at assistere i perioden, hvor den vænner sig til det nye miljø. Hvis hestene bor i et meget fugtigt område, eller der er perioder i løbet af året, hvor bunden er meget våd, så hovene blive bløde, bliver vi nødt til at give dem et område på folden, hvor de kan slippe for mudder og tørre hovene en smule. Generelt set har hovene bedst af ikke hele tiden at være våde.

Det er dog ikke kun mudderfolde, der er et stort problem følger Burns op:

– Endnu værre end konstant våde hove er et miljø, hvor hovene bliver våde, tørre og våde igen og igen. Her i de Midtatlantiske stater (New York og omkransende stater med meget samme slags vejr som i Europa, red.), hvor sommeren kan være tør, tror folk, at hestenes hove er alt for tørre, men i virkeligheden bliver de våde med duggen hver morgen og aften. Så tørrer de helt ud over eftermiddagen.

Når hovene er skiftevis våde og tørre, opstår der problemer, som skyldes vandet, mere end udtørringen. Det forklarer David Nicholls, en britisk smed til American Farriers:

– En hov, der er mættet af vand, svulmer op, og det er svært at sømme i den. Når hoven så tørrer ud, begynder den at flække og falde fra hinanden. Ofte bliver problemerne tilskrevet, at hoven er for tør, men i virkeligheden er det vandet, der har gjort skaden. De fleste af de molekylære og strukturelle ændringer er resultatet af, at vandet forsvinder fra hoven for hurtigt.

For bedre at forstå, hvad det er for skade, vandet gør i hoven, forklarer Nicholls, at man kan forestille sig, at hoven er bygget op af blokke (Keratinmolekyler), som holdes sammen med cement (Intermolekylære bindinder).

– Hvis hoven optager for meget vand, tvinges blokkene fra hindanden og strækker cementen, hvilket gør hoven svagere. Tørrer den ud for hurtigt, flytter blokkene sig kun delvist tilbage, fordi cementen er ødelagt.

Hygiejne og hovfedt/olie

Det er vigtigt, at ejeren selv kontrollerer hovene ofte, så man sikrer sig, at der ikke sidder sten eller mudder, som kan forstærke problemet med skiftevis våde og tørre hove. Derudover kan man kontrollere, at strålen er sund, og der ikke er tendens til sur stråle eller andet. Burns supplerer:

– Det er vigtigt at holde hovene rene – men også tørre i processen. Heste, der jævnligt vaskes, har ofte problemet med skiftevis våde og tørre hove, hvilket kan resultere i revner, ligesom man selv kan få tørre hænder af at gøre dem våde for ofte. Hvis du har brug for at vaske din hest meget, eller hans hove er begyndt at tørre ud og revne som følge af det skiftevis våde og tørre miljø, som opstår på grund af morgenduggen, så spørg din smed eller trimmer om, hvilket produkt de anbefaler til at beskytte hoven mod for meget vand.

Også Goodness anbefaler, at man beskytter mod fugt udefra:

– Man kan ikke tilføre fugt til hoven, for fugt kommer fra en sund blodforsyning indefra, men man kan smøre et produkt på for at hjælpe med at holde på fugten, der allerede er der. Hovens naturlige beskyttelse mod udtørring er det voksagtige lag, der ligger på ydersiden. Det bliver beskadiget både af skiftevis vådt og tørt miljø og af urin. Man kan i nogen grad erstatte dette lag ved at smøre hoven.

Hovene skal ud og bevæge sig

Ud over at holde en god hygiejne og sikre sig, at hoven altid har den korrekte fugtighed, kan træning også hjælpe til at gøre hoven stærkere. Til det siger Burns:

– Jo mere hesten bevæger sig, des bedre blodcirkulation er der til ekstremiteterne og de indre dele af hoven. Det stimulerer hovkapslen til at gro og holder hovene sunde. Hovkapslen er en levende struktur, som er i stand til at tilpasse sig den stress, den bliver udsat for. Så længe man ikke udsætter den for ekstremt stress, stimulerer man altså stærkere tilvækst. Hvis hesten står på stald det meste af dagen og ikke har mulighed for at gå rundt, vil den ikke kunne gro en sund hov.

Goodness er helt enig:

– Heste, der bor udendørs på nok plads til at bevæge sig, eller arbejder regelmæssigt, er dem med de bedste hove. Jeg arbejder en del med stævneheste, der står i deres stald mere,end de er ude at arbejde, og deres hove er bare ikke ligeså stærke, som dem der går i folden 24/7.