Debat om årsagen til kissing spines

Debat om årsagen til kissing spines

5. april 2018 Af Louise Hededam

Den hollandske dyrlæge og trænings-/sundhedsblogger bag 4DimensionDressage, Karin Leibbrandt, har lavet et viralt hit med et opslag om kissing spines med undertitlen: En diagnose eller et symptom.

De fleste kender nok til fænomenet kissing spines, hvor torntappene støder sammen med det resultat, at hesten har umiddelbare smerter, eller får det, fordi knoglestrukturen bliver brudt ned. Leibbrandt forklarer forskellen mellem symptomer og diagnose ved hjælp af influenza, hvor influenza er diagnosen, mens hoste og feber vil være blandt symptomerne.

Kissing spines kan kureres

Kilden til at forstå, hvorfor hesten lider af kissing spines, ligger i forståelsen af, hvad fascia (muskelhinderne) betyder for hestens krop. Fascia er et bånd af forbundne vævstrukturer så tyndt som plastikfilm, som forbinder og separerer muskler og indre organer hos hesten. Leibbrandt skriver endvidere, at fascia er ganske sensitive og kan skabe alvorlige smerter hos hesten.

Det er Leibbrandt budskab med opslaget, at problemerne med fascia faktisk er den egentlige diagnose, mens kissing spines blot er et symptom, og i virkeligheden et symptom, der kan fjernes med korrekt træning, fordring og generelt management af hesten.

Læs mere i opslaget på facebook her: