Badminton slut for Hanne og Arami – før det begyndte

Badminton slut for Hanne og Arami – før det begyndte

29. april 2018 Af Louise Hededam

Badminton Horse Trials begynder på onsdag, og mange militaryryttere har set frem til at heppe på landsholdsrytter Hanne Wind Ramsgaard og hendes 13-årige Vestervangs Arami. Det bliver der desværre ikke noget af alligevel. Hanne har i dag postet, at Arami er skadet og derfor ikke kommer til at konkurrere mere i år. Skaden er opdaget, mens Hanne og Arami har været i ‘træningslejr’ hos den engelsk-bosiddende men new zealandske OL-guldvinder, Mark Todd.

Dansk Ride Forbund har tidligere meldt ud, at der ikke kommer et dansk militaryhold med til WEG i Tryon, og med dagens kedelige melding fra det britiske er der intet håb om at sende Hanne og Arami afsted som individuel ekvipage.