Arvelig sygdom rammer varmblodsføl – især i Europa

Arvelig sygdom rammer varmblodsføl – især i Europa

18. maj 2018 2 Af Line B

Warmblood Fragile Foal Syndrom (WFFS) er måske ikke noget, du har hørt om før – men hvis du har planer om at avle varmblodsheste eller overvejer at købe et embryon fra en varmblod, er det noget, du skal læse lidt videre om. Sygdommen blev først opdaget i 2015, men en del forskning er siden foretaget, og man forstår efterhånden mere og mere om sygdommen, som er arvelig og ifølge nogle studier ligger i op til 10 % af varmblodshestene.

Dødelig i dobbelt dosis

Sygdommen er en genetisk defekt, og den påvirker den måde, huden udvikler sig på, så føllene fødes med tynd hud, der ikke kan holde. Ganske ofte fødes de med sår eller hul hele vejen ind til maven og bliver aflivet enten ved fødslen eller ganske kort tid efter. Der findes ikke en kur, og den bedste måde at undgå det på, er at teste avlsdyrene, inden hoppen ifoles. Den genetiske fejl er det, der hedder recessiv. Det betyder, at hvis en hest har et enkelt defekt gen, er den uden symptomer, og man kan ikke se det på den. Man kan derfor nemt komme til at parre to heste, der er bærere af genet, hvis man ikke har testet dem inden.

Ikke alle kryds af to bærere af genet vil give et sygt føl, fordi både hingst og hoppe har lige stor sandsynlighed for at give deres syge gen såvel som deres raske gen videre. Det er kun, hvis begge giver det syge gen videre, at føllet bliver sygt. Dermed er der 25 % risiko for at få et sygt føl, hvis man krydser to bærere.

Når man krydser to heste, der bærer genet for Warmblood Fragile Foal Syndrome, er der 25 % risiko for at få et sygt føl (rød hest på tegningen), 50 % sandsynlighed er der for, at afkommet også er bærer af den genetiske fejl (sorte heste på tegningen), og 25 % chance for at få et afkom, der ikke har fejl (grøn hest på tegningen). Tegning: Ridesport.nu

Der er ingen risiko ved at krydse bærere med ikke bærere. Dette fungerer ligesom i racer der bærer OLWS (Overo Lethal White Syndrom). Krydser man en bærer med en ikke-bærer vil man med 50 % sandsynlighed få heste, der bærer fejlen videre.

Når man krydser en bærer med en ikke-bærer, vil 50 % af afkommene være bærere. Her bærer hoppen det defekte gen.

Når man krydser en bærer med en ikke- bærer vil 50 % af afkommene være bærere. Her bærer hingsten det defekte gen.

Kun få føl fødes levende

Med en så stor procentdel af varmblodsheste, der er bærere af det defekte gen, skulle man synes, at man oftere løb ind i et føl med sygdommen. Men langt de fleste hopper aborterer fosteret, hvis det har dobbelt dosis af den genetiske fejl, og da man sjældent foretager DNA-analyser på aborterede fostre eller føl, der er dødfødte, bliver det ikke altid opdaget, at det var WFFS, der var årsagen. Dette kan også være en af årsagerne til, at det ikke er en test, der kræves i langt de fleste avlsforbund hos hverken hopper eller hingste.

Det er altså muligt, at en del af de aborter, der hvert år er skyld i, at hopper går tomme, skyldes WFFS. Men hvor mange, er ikke til at sætte tal på uden at DNA-teste fostrene.

Sygdommen har været mulig at teste for siden 2013

Selvom det først er nu, der er kommet fokus på sygdommen, er det nogle år siden, DNA-sekvensen for WFFS blev kendt, og de første afkom blev testet positive. I 2013 blev den første test til at kontrollere, om heste var bærere af genet, frigivet. Her blev en Westphaler-hoppe og vævet fra et føl, hoppen have født i 2012, og som var aflivet på grund af flere store sår og åben bughule ved fødslen, DNA-testet. Testen viste, at hoppen var bærer af det defekte gen, og føllet havde det i dobbelt dosis, hvilket betyder, at hingsten også var bærer af genet. Dengang føllet blev født i 2012, blev det testet for HERDA (En anden arvelig sygdom, der giver problemer med huden), men testede negativt.

Det kan på baggrund af dette resultat teoretiseres, at andre tilfælde, hvor føl er født med tilsvarende symptomer og er testet negativt for kendte defekter før 2013, måske også havde lidt af WFFS. Det gælder blandt andet for et føl født i Schweiz i 2010, som også testede negativt for HERDA, men som viste tydelige tegn på WFFS.

Mere forkus i USA

På trods af at gendefekten kun er fundet i varmblodsheste, og disse er i klar overrepræsentation i Europa sammenlignet med USA, har debatten været langt mere omfattende på den anden side af Atlanten. Det har blandt andet ført til, at en af de større hingstestationer, Hill Top Farm har valgt at teste alle deres egne hingste og markere på hjemmesiden, hvilke der er bærere af det defekte gen.

I Europa er der stadig ikke så mange af forbundene, der har meldt noget officielt ud. Både KWPN og NRPS (begge hollandske forbund) har blandt andet valgt at kræve, at hingstene fremadrettet skal testes, og deres status oplyses.

Svensk materialeprøvevinder testet positiv

I Sverige er Svensk Varmblod nu også ved at udvikle retningslinjer. Det sker efter, at materialeprøvevinderen Harvy 1327 i sidste uge blev testet positiv. Tobias Larsson fra Blädde Gård, hvor hingsten står siger
– Vi afventer prøvesvarene fra føllet. Men hvis man vil anvende Harvy i avlen, bør man lade sin hoppe teste først. Dog tror jeg ikke, at der er så mange der kommer til at bruge ham nu… Det er rigtigt ærgerligt, eftersom Harvy har alle de kvaliteter, man gerne vil se i avlen i dag.