8 nemme tips til pæn hest og rent udstyr

8 nemme tips til pæn hest og rent udstyr

8. juni 2019 Af Louise Hededam

Jeg er sådan en, der drømmer om at pudse udstyr og groome heste, som Tina Dufour aka Horsegroom Denmark gør det. Men jeg har ikke tiden. Derfor har jeg fundet mig en række genveje til en shiny hest og blødt og pænt udstyr. 

Pæn hest – nemt!

1. Shiny hest. Det starter selvfølgelig med et ordentligt foder, og jeg er rigtig glad for Equifirst. Men selv ikke det bedste foder kan fjerne støv og mudder fra pelsen. Jeg er fan af Blue Hors Clean & Dry, som selvfølgelig ikke kan stå i stedet for et godt bad, men det er ikke altid, tiden er til det. Clean & Dry tager netop støvet i pelsen, samtidig med at det giver glans. Og så kræver det kun en klud og en børste.

Svamp fra Blue Hors med dutter på den ene side.

2. God svamp. Lidt har også ret, og jeg har altid stået og skrubbet shampoo ind i pelsen med hænderne. I forbindelse med et bloggerarrangement hos Riders NoteBOOK fik jeg en goodiebag fra blandt andre Blue Hors. Heri lå en svamp med dutter på den ene side og en glat overflade på den anden. Genial til at sæbe ind med. Intet mindre. Og hesten ser ud til at nyde det også.

DriRug tørrer hesten hurtigere end andre tæpper.

3. Hurtigt tør. Og når hesten er så heldig at få et bad, sætter jeg ret stor pris på mit DriRug. Dækkenet er lavet af et microfiber-materiale, der hurtigere gør hesten tør og varm – og selv tørrer hurtigt op. Jeg har pt. kun koldt vand i min stald og måtte vaske med det i vinter. Men Fritz blev ret hurtigt varm og tør i dækkenet, som også har en god, høj hals. Desuden tager det ikke så let imod spåner og anden strøelse, hvis hesten lægger sig i boksen. Til det seneste stævne vaskede jeg lige inden afgang, så der stod han med det i traileren. Han havde en super temperatur, da vi nåede frem.

4. Babypleje. Vådservietter, vådservietter, vådservietter. De skal bare bo i strigletaske, sadelrum og bilen. Klarer alt fra overtørring af trenser efter dagens arbejde til søvn i hesteøjne og snot i næsen. Og rester af kage på rattet, hvis man er sådan en type 😇

Pænt udstyr – hurtigt!

5. Udstyr. Jeg hader at pudse udstyr. Jeg elsker, når det er pænt og rent, men jeg hader bare at bruge tid på det. Der er dog lavet ting og sager, der gør den slags lettere: Sæbe på spray fx. Her bruger jeg selv en fra Paskacheval sammen med en læderbalsam, som nok er det bedste læderpleje, jeg nogensinde har prøvet. Sæben er effektiv, og balsamen er som en creme med duft af kokos, som trænger ind i læderet uden at fedte det helt til. Er kæmpe fan.

Det mest brugte udstyr fra kassen med pudse- og groominggrej lige nu.

6. Nem oppudsning. Når jeg så har ordnet det grundigt med sæbe og balsam, snyder jeg gerne til de næste par stævner, eller når det ellers ser lidt trist ud. Her bruger jeg Carr&Day&Martins Tack Cleaner og Tack Conditioner. Det bliver i min optik ikke ordnet rigtigt i bund, men det bliver renere at se på. Og så kan man bruge Conditioneren til at pudse ridehjelm og gamacher op, hvis de ellers er i gummi/plastik. Ret smart.

7. Mere shiny udstyr. Stenene på pandebåndet får en tur med glasrens, som vi bruger på spejlet på badeværelset. Det tager seriøst kort tid og får det virkelig til at skinne. Tak til Fie for dét tip. Næsebåndet får en tur med en svamp fra PS of Sweden, jeg fik af Cathrine Dufour en gang, vi pudsede udstyr i forbindelse med et indslag før det første World Cup-stævne i Herning. Jeg ved ikke, hvad der er på den svamp, men det virker altså.

Tildes udstyr får lige en tur i Lazy-Man

 

 

8. Snyd. Og så er der den ultimative snyder af dem alle: Equifix Lazy-Man Leather Care! Fritz har en gammel rundsyet trense, som er brun og derfor matcher hans springsadel. Den

Lazy-Man. Man bruger 4 kapselfulde til ca 5 liter vand

kræver ret meget arbejde for at blive pæn, og jeg blev af tre mennesker – uafhængigt af hinanden – anbefalet at prøve Lazy-Man. Du tager et par hættefulde af produktet og blander op i en spand vand. Svinger trensen tre gange igennem med bid og det hele – og hænger den til tørre. Vupti, trensen er renset og plejet. Jeg tørrer efterfølgende lige biddet af med en vådserviet, så det ikke smager mærkeligt.

Del dine tips 

Jeg tror ikke, at mine tips er særligt originale, men vi kan alle have brug for en hjælpende hånd i hverdagen. Så del dine egne geniale tips med os andre i kommentarfeltet herunder eller i kommentarerne på Facebook 🙂

Læs også: Amatører er hårde med sporerne – eliten er med biddet

Læs også: Genialt fortelt til traileren